Oliepriserne stiger på udbudsbekymringer forud for OPEC+-møde

Forud for Opec+-mødet har Saudi-Arabiens regering forlænget deres frivillige produktionsnedskæringer på 1 mio. tønder olie om dagen til slutningen af september
Foto: Nick Oxford
Foto: Nick Oxford
AF MARKETWIRE

Oliepriserne stiger fredag morgen på bekymringer om yderligere produktionsnedskæringer fra Organisationen af Olieeksporterende Lande og deres allierede, Opec+, hvis komité mødes senere fredag. Oliepriserne er ved at nå den sjette uge i træk med prisstigninger, hvilket er den længste periode i år med ugentlige stigninger.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster fredag morgen 85,23 dollar mod 84,17 dollar torsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 81,72 dollar mod 80,57 dollar torsdag eftermiddag.

Forud for Opec+-mødet har Saudi-Arabiens regering forlænget deres frivillige produktionsnedskæringer på 1 mio. tønder olie om dagen til slutningen af september. Den russiske regering har også meldt ud, at de vil skære i produktionen med 300.000 tønder om dagen i september, skriver Reuters.

Ifølge kilder, som har udtalt sig til nyhedsbureauet Reuters, er det usandsynligt, at Opec+’s komité vil justere olieproduktionen markant oven på mødet.

Nye økonomiske nøgletal fra USA har samtidig fået investorer til at frygte, at en økonomisk nedtur kan være med til at begrænse olieefterspørgslen og presse priserne ned selv medregnet lavere produktion.

”En stærk dollar har tynget råoliepriserne, og lige nu vil alle vide, om et glødende arbejdsmarked med lav ledighed vil tvinge den amerikanske centralbank, Federal Reserve, til at hæve renten yderligere,” siger analytiker hos Oanda Edward Moya til Reuters.

Omvendt peger andre analytikere på, at en forbedret efterspørgselsudsigt og et stramt udbud kan få oliepriserne til at fortsætte deres stigning.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også