Oliepriserne stiger på kinesisk støtte

Oliepriserne stiger for igen tirsdag oven på løfter fra de kinesiske myndigheder om at støtte landets økonomi, skriver nyhedsbureauet Reuters.
Olietanker ankommer til Hodeidah i Yemen. | Foto: Staff/Reuters/Ritzau Scanpix
Olietanker ankommer til Hodeidah i Yemen. | Foto: Staff/Reuters/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster tirsdag morgen 82,93 dollar mod 82,43 dollar mandag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 78,96 dollar mod 78,63 dollar mandag eftermiddag.

”Energihandlere har voksende tiltro til, at centralbankernes stramninger snart vil ophøre, hvilket burde give en vis støtte til den globale vækst,” fortæller Edward Moya, der er analytiker hos OANDA, til Reuters.

I Kina lover myndighederne at styrke den politiske støtte til landets økonomi midt i det kringlede opsving efter coronapandemien. Myndighederne vil fokusere på at øge den indenlandske efterspørgsel.

I eurozonen er forretningsaktiviteten faldet meget mere end forventet i juli på grund af vigende vækst i serviccesektoren. Samtidig faldt fabriksproduktionen i det hastigste tempo siden coronapandemiens start.

Det samme gør sig gældende i USA, hvor forretningsaktiviteten i juli er faldet til det laveste i fem måneder, trukket ned af en afmatning i servicesektoren. Faldende inputpriser og færre nyansættelser indikerer, at den amerikanske centralbank gør vigtige fremskridt i forsøget på at bekæmpe inflationen.

Investorer har i denne uge fokus på, hvad Fed-formand Jerome Powell og ECB-præsident Christine Lagarde fortæller om fremtidige rentestigninger.

Senere tirsdag offentliggøres industridata om de amerikanske råolielagre. Fire analytikere anslår, ifølge Reuters, at råolielagrene i gennemsnit faldt med cirka 2 mio. tønder i ugen frem til den 21. juli.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld tirsdag morgen 1960,93 dollar mod 1961,68 dollar mandag eftermiddag.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også