Oliepriserne stiger forud for amerikanske inflationstal

Priserne stiger på baggrund produktionsnedskæringer og stigende efterspørgsel.
I sidste uge kunne Saudi-Arabien fortælle, at landet planlægger en yderligere produktionsnedskæring på 1 mio. tønder om dagen, mens Rusland varsler en eksportnedskæring på 500.000 tønder om dagen. | Foto: Nick Oxford
I sidste uge kunne Saudi-Arabien fortælle, at landet planlægger en yderligere produktionsnedskæring på 1 mio. tønder om dagen, mens Rusland varsler en eksportnedskæring på 500.000 tønder om dagen. | Foto: Nick Oxford
AF MARKETWIRE

Oliepriserne stiger som følge af de planlagte produktionsnedskæringer fra nogle af verdens største olieproducenter, samtidig med at der er et håb om en stigende efterspørgsel i udviklingslande kan opveje de globale økonomiske bekymringer.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster onsdag morgen 79,44 dollar mod 79,12 dollar tirsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 74,89 dollar mod 74,54 dollar tirsdag eftermiddag.

”Råoliepriserne får et boost i forventninger om, at markedet forbliver stramt på trods af vedvarende vækstbekymringer,” skriver senioranalytiker Edward Moya fra Oanda i en note.

I sidste uge kunne Saudi-Arabien fortælle, at landet planlægger en yderligere produktionsnedskæring på 1 mio. tønder om dagen, mens Rusland varsler en eksportnedskæring på 500.000 tønder om dagen.

Det amerikanske energiministerium (EIA) fortalte tirsdag, at olieefterspørgslen vil overstige udbuddet med 100.000 tønder om dagen i 2023 og 200.000 tønder om dagen i 2024.

Oliemarkedet burde forblive stramt i anden halvdel af 2023 lyder det fra EIA, med henvisning til en høj efterspørgsel fra Kina og udviklingslande kombineret med nyligt annoncerede forsyningsnedskæringer fra blandt andet Saudi-Arabien og Rusland.

”De kortsigtede udsigter for olieefterspørgsel burde ikke være så dårlig, da alle tager på ferie denne sommer, hvilket kræver en form for transport,” tilføjer Edward Moya.

Ifølge brancheorganisationen American Petroleum Institute (API) steg de amerikanske råolielagre med 3 mio. tønder i sidste uge. Analytikere adspurgt af Reuters forventede en stigning på 500.000 tønder.

Senere onsdag offentliggøres de amerikanske inflationstal, som kan give en ide om fremtidige rentestigninger.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld onsdag morgen 1938,18 dollar mod 1931,86 dollar tirsdag eftermiddag.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også