Oliepriser falder på forventning om yderligere rentestigninger

Faldet sker efter en stigning tidligere på ugen efter reduktioner i den russiske og saudiarabiske produktion.
Foto: Wana News Agency
Foto: Wana News Agency
AF MARKETWIRE

Oliepriserne falder en smule tirsdag morgen efter mandagens stigninger som fulgte produktionsnedskæringer fra Saudi Arabien og Rusland samt en svækket dollar. Faldet skyldes forventninger om yderligere renteforhøjelser i den amerikanske centralbank.

Det skriver Reuters

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster tirsdag morgen 78,12 dollar mod 78,52 dollar mandag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 73,44 dollar mod 73,88 dollar mandag eftermiddag.

Saudi Arabien annoncerede sidste uge, at produktionsnedskæringen på 1 mio. tønder om dagen i hvert fald vil fortsætte frem til august, og Rusland udtalte, at der i næste måned vil blive skåret ned med 500.000 tønder om dagen.

Produktionsnedskæringer har løftet benchmarkpriserne understøttet af en svagere dollar, som gør priserne lavere i andre valutaer, hvilket forventes at øge efterspørgslen.

Investorer venter det amerikanske forbrugerprisindeks onsdag og økonomiske reporter fra Kina til at måle efterspørgselsudsigterne.

”Enhver svag økonomisk prognose fra amerikanske banker, der starter deres regnskabssæson, kan dog tynge priserne,” siger senioranalytiker Edward Moya fra Onada til Reuters.

Markedet venter ligeledes på en officiel opgørelse af olielagrene onsdag eftermiddag. Analytikere forventer en stigning på 200.000 tønder.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld tirsdag morgen 1927,27 dollar mod 1922,11 dollar mandag eftermiddag.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også