Oliepriserne stabiliserer sig efter melding om yderligere nedskæringer

Saudi-Arabien oplyste mandag, at landet vil øge sin frivillige nedskæring med yderligere 1 mio. tønder om dagen fra august.
Nedskæringerne står for omkring 1,5 pct. af det globale udbud og bringer det samlede udbud fra Organisation af Olieeksporterende Lande, der sammen med allierede også er kendt som Opec+, ned på 5,16 mio. tønder om dagen. | Foto: Olivier Chassignole
Nedskæringerne står for omkring 1,5 pct. af det globale udbud og bringer det samlede udbud fra Organisation af Olieeksporterende Lande, der sammen med allierede også er kendt som Opec+, ned på 5,16 mio. tønder om dagen. | Foto: Olivier Chassignole
AF MARKETWIRE

Oliepriserne stabiliserede sig henover natten efter en stigning mandag, der var forårsaget af udmeldingen om yderligere nedskæringer fra Saudi-Arabien og Rusland. Der er samtidig blandede syn på den økonomiske data, som muligvis kan ramme olieefterspørgslen.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster tirsdag morgen 75,12 dollar mod 75,74 dollar mandag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 70,24 dollar mod 71,00 dollar mandag eftermiddag.

”De centrale elementer har ikke den store indvirkning på prisretningen, som man ellers kunne forvente. Det er i stedet usikre makrotal, som markedet fokuserer på,” skriver ING i et notat ifølge Reuters og fortsætter:

”Det er svært at se mønstret ændre sig markant på kort sigt, selv om de yderligere nedskæringer giver Brent et stærkere gulv på omkring 70 dollar per tønde,” lyder det ifølge ING.

Saudi-Arabien oplyste mandag, at landet vil øge sin frivillige nedskæring med yderligere 1 mio. tønder om dagen fra august. Rusland vil også, fra august, reducere sin olieeksport med 500.000 tønder om dagen, fortalte Ruslands vicepremierminister Alexander Novak.

Nedskæringerne står for omkring 1,5 pct. af det globale udbud og bringer det samlede udbud fra Organisation af Olieeksporterende Lande, der sammen med allierede også er kendt som Opec+, ned på 5,16 mio. tønder om dagen.

De amerikanske råolielagre forventedes at falde med omkring 1,8 mio. tønder i sidste uge. Branchedata om olielagrene vil først blive offentliggjort onsdag, mens de officielle tal bliver offentliggjort torsdag.

Tallene er forsinket, ligesom de amerikanske markeder er lukket, indtil onsdag på grund af USAs uafhængighedsdag.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også