Oliepriserne falder på bekymringer om efterspørgslen efter rentestigninger

Storbritanniens centralbank, Bank of England, hævede torsdag renten.Det vækker bekymringer om en mulig økonomisk afmatning, der vil kunne medføre et fald i olieefterspørgslen.
Foto: Nick Oxford
Foto: Nick Oxford
AF MARKETWIRE

Oliepriserne falder fredag for anden dag i træk efter torsdagens højere end ventede rentestigning i Storbritannien, samt bekymringer om yderligere pengepolitiske stramninger i USA, der frygtes vil påvirke efterspørgslen.

Det skriver Reuters.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster fredag morgen 73,58 dollar mod 75,40 dollar torsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 68,93 dollar mod 70,84 dollar torsdag eftermiddag.

Storbritanniens centralbank, Bank of England, hævede torsdag renten med 0,5 pct. point til 5 pct. Det vækker bekymringer om en mulig økonomisk afmatning, der vil kunne medføre et fald i olieefterspørgslen.

Den amerikanske centralbankchef, Jerome Powell, har peget på, at centralbanken vil rykke renterne i et ”forsigtigt tempo”. Powell har dog også gjort det klart, at centralbankens fokus er at komme inflationen til livs, og at yderligere to rentestigninger inden årets udgang ikke er utænkelige, skriver Reuters.

Højere renter øger låneomkostningerne for virksomhederne og forbrugerne, hvilket medvirker til at dæmpe den økonomiske vækst og i sidste ende olieefterspørgslen.

De amerikanske olielagre faldt mere end ventet i sidste uge, hjulpet på vej af en stærk eksport og en lavere import, meddelte det amerikanske energiministerium torsdag eftermiddag.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også