Oliepriserne ligger nogenlunde stille inden rentemøde

Investorerne holder vejret inden dagens rentemøde i den amerikanske centralbank, økonomisk data fra Kina og data om olielagrene i USA.
Foto: Jacob Ehrbahn
Foto: Jacob Ehrbahn
AF MARKETWIRE

Udsvingene i oliepriserne er onsdag morgen stærk begrænsede, da investorerne venter på resultatet af dagens rentemøde i den amerikanske centralbank, økonomisk data fra Kina og data om olielagrene i USA.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster onsdag morgen 74,41 dollar mod 73,32 dollar tirsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 69,46 dollar mod 69,51 dollar tirsdag eftermiddag.

Markedsdeltagere forventer, at centralbankens renteudvalg (FOMC), vil holde en pause for rentestigningerne med henblik på at se de forsinkede effekter af de ti rentestigninger siden marts 2022.

Rentestigningerne har styrket den amerikanske dollar, der gør dollar-denomineret olie dyrere for folk med andre valutaer, samtidig med at det tynger oliepriserne. En pause i renteforhøjelserne vil understøtte priserne som følge af økonomisk vækst og stigende olieefterspørgsel.

I modsætning til USA, forventes det, at den europæiske centralbank vil hæve renterne med 25 basispoint på torsdag, for at bekæmpe inflationen. Økonomer forventer at den canadiske centralbank vil hæve renten til 5 pct., mens Japans centralbank forventes at fastholde deres lempelige rentepolitik.

På udbudssiden viser nye tal fra brancheorganisationen American Petroleum Institute (API), at de amerikanske råolielagrene voksede med 1 mio. tønder i sidste uge.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også