Oliepriserne stort set uændrede i usikkerhed om rentestigninger

De små bevægelser i priserne sker forud for flere potentielle renteændringer fra centralbanker.
Foto: Jacob Ehrbahn
Foto: Jacob Ehrbahn
AF MARKETWIRE

Oliepriserne er nærmest uændrede tirsdag, da der på den ene side er investorer med øget købsinteresse, da de mener, aktivet er prissat for lavt, mens andre udviser forsigtighed, inden flere centralbanker skal træffe vigtige politiske beslutninger om renteændringer i nærmeste fremtid.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster tirsdag morgen 72,20 dollar mod 72,56 dollar mandag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 67,38 dollar mod 67,67 dollar mandag eftermiddag.

”Nogle investorer ledte efter gode køb oven på den foregående dags store salg, mens andre holdt sig tilbage i deres positioner i spekulationer om, at Saudi-Arabien måske vil skære yderligere i produktionen,” udtaler Tatsufumi Okoshi, der er seniorøkonom hos Nomura Securities, til Reuters.

Han tilføjer, at oliepriserne kan falde yderligere på grund af Kinas svigtende økonomiske genopretning og forudsiger, at WTI-olien vil handles i intervallet 62,50 dollar til 75 dollar per tønde i løbet af sommeren, men primært under 70 dollar per tønde.

De fleste markedsdeltagere forventer, at den amerikanske centralbank vil lade renten være uændret på sit møde om pengepolitikken. Centralbankens rentestigninger har styrket dollarkursen, hvilket gør dollarbaserede råvarer dyrere for indehavere af andre valutaer og sætter pres på priserne.

Den Europæiske Centralbank forventes at hæve renten med et kvart procentpoint torsdag for at dæmpe vedvarende inflation. Bank of Japan ventes at opretholde sin løse politik ifølge Reuters.

Markedet venter også på, at Opec - Organisationen af Olieeksporterenede Lande - måske senere tirsdag vil annoncere skæringer i udbuddet som modsvar til den seneste tids prisfald.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også