Olieprisen fortsætter ned - rygter om stigende olielagre i USA

”Udsigterne for efterspørgslen er det altoverskyggende tema,” vurderer markedsstrateg.
Foto: Mogens Flindt/Ritzau Scanpix
Foto: Mogens Flindt/Ritzau Scanpix
AF MARKETWIRE

Oliepriserne fortsætter ned for anden børsdag i træk, selv om Saudi-Arabien i weekenden annoncerede nye nedskæringer i produktionen i et forsøg på, at få olieprisen i vejret.

Ifølge Bloomberg News er markedet imidlertid ikke så optaget af udbuddet i øjeblikket, men mere af, at efterspørgslen ikke er helt så høj som ventet.

Årsagen er, at det økonomiske opsving i Kina oven på coronanedlukninger ikke har levet op til forventningerne. Hertil kommer risikoen for en hård landing i USA på grund af centralbankens mange renteforhøjelser.

”Udsigterne for efterspørgslen er det altoverskyggende tema,” bekræfter Yeap Jun Rong, markedsstrateg hos IG Asia, over for Bloomberg News.

De seneste tal fra American Petroleum Institute bekræfter, at der er rigeligt med olie. Tallene viser ifølge anonyme kilder Bloomberg har talt med, at olielagrene i Oklahoma voksede med 1,5 mio. tønder i sidste uge.

Prisen på en tønde af den europæiske referenceolie, Brent, ligger onsdag morgen i 75,93 dollar mod 76,33 dollar tirsdag klokken 17 og 77,20 dollar mandag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 71,42 dollar mod 71,92 dollar tirsdag og 72,65 dollar mandag eftermiddag.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også