Oliepriserne falder på amerikanske gældsloftsbekymringer

Forhandlingerne om det amerikanske gældsloft genoptages mandag, hvilket vil være en drivkraft for råolie- og risikostemningen denne uge.
Den samlede eksport af olieprodukter fra Opec+ var den 16. maj, faldet med 1,7 mio. tønder per dag, samtidig med at den russiske olieeksport højst sandsynligt vil falde hen mod slutningen af maj. | Foto: Ernest Scheyder
Den samlede eksport af olieprodukter fra Opec+ var den 16. maj, faldet med 1,7 mio. tønder per dag, samtidig med at den russiske olieeksport højst sandsynligt vil falde hen mod slutningen af maj. | Foto: Ernest Scheyder
AF MARKETWIRE

Oliepriserne falder mandag morgen som følge af usikkerhed om udfaldet af forhandlingerne om det amerikanske gældsloft.

Dertil kan lægges bekymringer angående genopretningen af efterspørgslen i Kina, mens lavere forsyninger fra Canada og landene i Opec+ er understøttende for priserne.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster mandag morgen 74,84 dollar mod 76,24 dollar fredag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 70,81 dollar mod 72,09 dollar fredag eftermiddag.

Forhandlingerne om det amerikanske gældsloft genoptages mandag, hvilket vil være en drivkraft for råolie- og risikostemningen denne uge, siger analytiker Tony Sycamore ifølge Reuters og tilføjer:

”Hvis boligmarkedet fortsætter med at falde, og politikerne undlader at at reagere, vil det øge risikoen for dobbelt økonomisk tilbageslag i Kina, hvilket vil være dårlige nyheder for råolieforbruget og efterspørgslen,” siger Tony Sycamore.

Virkningen af produktionsnedskæringerne fra Opec og dets allierede, Opec+, kan mærkes at være trådt i kraft denne måned, fortæller analytikere fra Goldman Sachs og JPMorgan til Reuters.

Den samlede eksport af olieprodukter fra Opec+ var den 16. maj, faldet med 1,7 mio. tønder per dag, samtidig med at den russiske olieeksport højst sandsynligt vil falde hen mod slutningen af maj, fortæller JPMorgan ifølge Reuters.

På markedet noteres endvidere, at antallet af aktive amerikanske olieplatforme er faldet med 11 til 575 i sidste uge, hvilket er det største ugentlige fald siden september 2021, fortæller det amerikanske olieserviceselskab Baker Hughes.

”En nedgang i amerikansk boreaktivitet er en bekymring for oliemarkedet, som forventes at se et betydeligt underskud i det kommende halvår,” siger ING til Reuters.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også