Gasprisen falder til laveste niveau i næsten to år

En mild vinter og mere forsyningssikkerhed har fået prisen på gas til at fortsætte ned, vurderer analytiker.
Ifølge analytiker har gasmarkedet været i en stabil periode siden sprængningen af Nord Stream-rørledninger i september 2022. | Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Ifølge analytiker har gasmarkedet været i en stabil periode siden sprængningen af Nord Stream-rørledninger i september 2022. | Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

Siden sommer sidste år, da det stod værst til, er panikken på det europæiske gasmarked nærmest aftaget helt.

I denne uge er gasprisen nået ned i et niveau, der ikke er set lavere siden juni 2021. Det er 23 måneder siden.

Særligt siden nytår er der faldet ro over gasmarkederne. Det skyldes blandt andet en mild vinter, og at der er noget usikkerhed, som er blevet fjernet.

Det vurderer Kristian Rune Poulsen, der er chefkonsulent og energianalytiker hos brancheorganisationen Green Power Denmark.

Organisationen repræsenterer cirka 1500 medlemmer i energiindustrien.

”Vi har faktisk haft en stabil periode, som går helt tilbage til sprængningen af Nord Stream-rørledningerne i september sidste år.”

”Her blev det slået fast, at man ikke ville få særligt meget gas fra det russiske marked, så man var tvunget til at kigge andre veje.”

”Det var ikke nødvendigvis gode nyheder, men vi fik mere klarhed over, hvad vi skulle forholde os til,” siger han.

Fredag blev gassen handlet til godt 30 euro per megawatt-time på den hollandske gasbørs TTF. Det svarer til cirka 220 kroner.

Til sammenligning ramte gasprisen i august sit topniveau med knap 350 euro per megawatt-time.

Kristian Rune Poulsen forventer ikke, at prisen når samme rekordhøje niveau igen.

”Rekordniveauet kom jo på baggrund af, at vi havde meget travlt med at få fyldt lagrene, samtidig med at der var stor usikkerhed omkring gasforsyningen.”

”Efter vinterperioden sidste år var der rekordlave niveauer af gas i den europæiske beholdning, og derfor gik der panik i markedet i sommer. Det skubbede priserne op.”

”Nu er vi kommet på den anden side af en mild vinter, og nu er der modsat en rekordhøj beholdning.”

Analytikeren understreger dog, at vi ikke er helt fri af energikrisen endnu.

”Vi er stadig afhængige af, at vi reducerer vores forbrug, for vi får ikke lige så meget gas til Europa, som vi tidligere har gjort,” siger han.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

"Ewii er et sted for mennesker, der kan finde ud af at opføre sig ordentligt og dem der ikke kan det, de skal ikke være her," lyder det fra Lars Bonderup Bjørn, adm. direktør i Ewii, der ikke vil tolerere snyd i sin koncern. | Foto: Joachim Ladefoged

Ewii-ansatte har snydt med arbejdstid

For abonnenter

Job

Se flere jobs