Oliepriserne stiger på aftagende frygt for recession

Efter sidste uges fald løfter oliepriserne sig mandag morgen.
Foto: Jacob Ehrbahn
Foto: Jacob Ehrbahn
AF MARKETWIRE

Oliepriserne stiger på aftagende bekymringer for recession i USA.

Det skriver Reuters.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster mandag morgen 75,35 dollar mod 72,13 dollar torsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 71,45 dollar mod 68,11 dollar torsdag eftermiddag.

Bekymringer, over hvorvidt den amerikanske bankkrise vil påvirke økonomien og svække olieefterspørgslen i landet, fik i sidste uge Brent til at falde 5,3 pct., mens WTI faldt hele 7,1 pct.

Oliepriserne kom sig dog med omkring 4 pct. fredag oven på stærkere end ventede tal fra det amerikanske arbejdsmarked, en svagere dollar, samt forventninger om at Organisationen af Olieeksporterende Lande og deres allierede, Opec+, vil foretage en beslutning om at skære yderligere i olieproduktion ved deres næste møde i juni.

”Oliepriserne prøver at stabilisere sig, mens handlere afventer hvorvidt Opec+ signalerer, at de er villige til at reducere deres olieproduktion yderligere,” siger Edward Moya, analytiker hos Oanda, ifølge Reuters.

En analytiker hos ANZ Research peger på, at markedets fokus vil skifte væk fra økonomiske bekymringer og mod det snævrere udbud af olie, skriver Reuters.

Investorer afventer udviklingen i de amerikanske forbrugerpriser for april, der ventes onsdag, for tegn på mulige rentestigninger. Samtidig venter markedet på økonomiske indikatorer fra Kina for tegn på, hvorvidt landet er på vej mod økonomisk genopretning.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også