Øget raffinaderiaktivitet sikrer Chevron bedre end ventet kvartal

Regnskabet får dog en lunken modtagelse af investorerne, der sender aktien ned med 0,2 pct. i formarkedet.
Foto: Lucy Nicholson
Foto: Lucy Nicholson
AF MARKETWIRE

Chevron klarede sig gennem første kvartal med en bedre end ventet indtjening fra selskabets raffinering og transport af olieprodukter.

I første kvartal realiserede oliegiganten en justeret indtjening per aktie på 3,55 dollar, hvor analytikere adspurgt af Bloomberg News havde ventet 3,38 dollar.

Chevrons indtjening fra ”upstream”-forretningen, der tæller opdagelse, udvinding og produktion fra oliebrønde, løb op i 5,16 mia. dollar - en tilbagegang på 26 pct. sammenlignet med første kvartal sidste år, men blot en spids under konsensus på 5,17 mia. dollar.

”Downstream”-forretningen, der omfatter raffinering og transport af olieprodukterne, overraskede til gengæld positivt med en indtjening på 1,80 mia. dollar mod ventet 1,56 mia. dollar. I samme kvartal sidste år tjente Chevron 331 mio. dollar.

Chevron producerede i første kvartal 2979 mio. tønder olieækvivalenter om dagen mod ventet 3027 mio.

Til gengæld raffinerede oliegiganten 890.000 tønder olie i USA om dagen mod ventet 865.886 og 628.000 tønder om dagen i resten af verden. Der var ventet 625.585 tønder om dagen.

Regnskabet får en lunken modtagelse af investorerne, der sender aktien ned med 0,2 pct. i formarkedet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også