Oliepriserne stiger på faldende olielagre i USA

Analytikere forventede et fald i olielagrene på 1,5 mio. tønder.
Foto: Jacob Ehrbahn
Foto: Jacob Ehrbahn
AF MARKETWIRE

Oliepriserne stiger en smule efter et fald i de amerikanske olielagre. Tirsdag viste nye tal fra brancheorganisationen American Petroleum Institute (API), at olielagrene i USA faldt med omkring 6,1 mio. tønder i sidste uge. Analytikere forventede et fald i olielagrene på 1,5 mio. tønder.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster onsdag morgen 81,06 dollar mod 80,65 dollar tirsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 77,45 dollar mod 76,89 dollar tirsdag eftermiddag.

Benzinlagrene i USA faldt med 1,9 mio. tønder i sidste uge, mens destillat-lagrene steg med 1,7 mio. tønder, fortæller API. Myndighederne i USA udgiver den officielle data senere i dag.

Forbrugertilliden i USA overraskede negativt i april ved at falde til det laveste niveau i ni måneder, da bekymringer om fremtiden tiltog. Det højner risikoen for en økonomisk recession i år, lyder det ifølge Reuters.

”Den seneste data viser et overraskende fald i forbrugertilliden, hvilket kan tilføjes til listen over negative overraskelser i april. Det peger samtidig på en nedslående økonomisk udsigt,” siger Yeap Jun Rong, markedsstrateg ved børshuset IG Asia, i en note til deres klienter.

Markedet holder øje med usikkerheder omkring eventuelle afsmitninger fra First Republic Bank, der mandag offentliggjorde en redningsplan, som indebærer et salg af stats- og realkreditobligationer på mere end 100 mia. dollar, hvilket vækker frygt for en potentiel bankkrise.

Centralbankerne i USA, England og eurozonen forventes at hæve renterne på deres kommende møder.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også