Oliepriser stiger med øget kinesisk efterspørgsel

Efter aftagende bekymringer om en global bankkrise oven på bankkrakket samt stigende kinesisk aktivitet har oliepriserne været stigende i løbet af ugen.
Et uventet fald i de amerikanske olielagre samt begrænset olieeksport fra den kurdiske region i det nordlige Irak har også været med til at drive oliepriserne op. | Foto: Agustin Marcarian
Et uventet fald i de amerikanske olielagre samt begrænset olieeksport fra den kurdiske region i det nordlige Irak har også været med til at drive oliepriserne op. | Foto: Agustin Marcarian
AF MARKETWIRE

Oliepriserne stiger på optimisme om Kinas økonomiske situation, efter landet har afskaffet corona-relaterede restriktioner.

Det skriver Reuters.

Og efter aftagende bekymringer om en global bankkrise oven på bankkrakket samt stigende kinesisk aktivitet har oliepriserne været stigende i løbet af ugen.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster fredag morgen 79,08 dollar mod 78,81 dollar torsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 74,36 dollar mod 73,77 dollar torsdag eftermiddag.

Et uventet fald i de amerikanske olielagre samt begrænset olieeksport fra den kurdiske region i det nordlige Irak har ligeledes været med til at drive oliepriserne op.

Markederne venter fredag eftermiddag på data for amerikansk forbrugs- og inflationsdata, og den deraf følgende indvirkning på den amerikanske dollar.

Tina Teng, der er analytiker hos CMC Markets, mener ifølge Reuters, at markedet kan fastholde opsvinget, hvis dagens amerikanske PCE-kerneprisdeflator giver udtryk for, at den amerikanske inflation forventes at falde yderligere.


Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Job

Se flere jobs