Opecs fastholdte strategi inddeler 2023 i to halvår i skarp kontrast

Der vil komme en skarp kontrast i balancen mellem udbud og efterspørgsel fra første til andet halvår af 2023, antyder tal fra Opec.
Foto: Lisa Leutner
Foto: Lisa Leutner
AF MARKETWIRE

Saudi-Arabien vil fastholde Organisationen af Olieeksporterende Lande og allieredes olieproduktion året ud, og det vil skabe en skarp kontrast i balancen mellem udbud og efterspørgsel fra første til andet halvår af 2023, antyder tal fra organisationen ifølge Bloomberg News.

Kommentaren om fastholdelsen kommer fra energiminister Abdulaziz bin Salman.

”Aftalen, som vi indgik i oktober, vil løbe året ud - punktum,” siger han ifølge Bloomberg News.

Saudi-Arabien producerer mest blandt medlemslandene i Organisationen af Olieeksporterende Lande, Opec, og betragtes derfor som de facto leder for gruppen, der sammen med allierede lande som Rusland også er kendt som Opec+.

Hvis Opec+’s produktionpolitik fastholdes, vil det føre til to meget forskellige halvår. Hvor udbud og efterspørgsel i første halvår vurderes at være afbalanceret, vil efterspørgslen overstige udbuddet i andet halvår, viser tal fra organisationen ifølge Bloomberg News.

I første halvår ventes en behersket efterspørgsel på olie tynget af frygten for recession. I andet halvår, i takt med at Kinas økonomi genåbnes efter flere år med nedlukning, ventes efterspørgslen at stige med den øgede aktivitet.

Det kan samtidig sende oliepriserne op, vurderer blandt andet investeringsbankerne Morgan Stanley og Goldman Sachs, der ser prisen for en tønde af den europæiske referenceolie, Brent, stige til over 100 dollar senere i år.

Fredag formiddag koster en tønde til sammenligning 83,20 dollar, mens den amerikanske WTI-olie handles til 76,64 dollar for en tønde.

Opec+ sænkede i oktober sin olieproduktion med 2 mio. tønder om dagen for at understøtte oliepriserne.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også