Høje gaspriser giver Norge historisk høj eksport

Norges samlede eksport er skudt i vejret. Det skyldes især indtægter fra eksport af naturgas. Det skriver E24.
Foto: Equinor / Øyvind Hagen
Foto: Equinor / Øyvind Hagen
AF RITZAU

Den norske eksport ramte et rekordhøjt niveau i 2022.

Det viser nye tal fra det norske statistikbureau SSB ifølge flere norske erhvervsmedier, heriblandt E24.

Det er især de skyhøje gaspriser, der har ført til Norges øgede eksport. Ifølge E24 er indtægter fra landets eksport af naturgas næsten tredoblet sammenlignet med 2021.

Samlet lander Norges eksport på 2601 milliarder norske kroner, hvilket giver et overskud på handelsbalancen på 1574 milliarder norske kroner. Det er en tredobling af handelsbalancen sammenlignet med 2021.

”I kølvandet på invasionen af Ukraine har mange lande erstattet den russiske energi med andre leverandører. Det har smittet positivt af på Norge,” skriver Kim Blindbæk, der er seniorøkonom i Sydbank, i en kommentar.

Indtægterne fra energieksporten overføres ifølge Kim Blindbæk til den norske oliefond, hvor saldoen i øjeblikket er over 13.000 milliarder norske kroner. Det svarer til lidt over 9000 milliarder danske kroner.

Heraf kan de norske politikere bruge tre procent som tilskud til statsbudgettet.

Kim Blindbæk forventer, at Norge vil blive ved med at levere store mængder energi til Europa de kommende år. Det vil afbøde nogle af konsekvenserne af energisanktionerne mod Rusland.

”Vi kommer dog ikke uden om, at Rusland er en noget større energieksportør end Norge. Derfor vil Norge ikke alene kunne udfylde hullet fra den manglende russiske energi,” skriver han.

Norge har også øget eksporten af råolie og metaller. Sidstnævnte skyldes de øgede priser, og her stod eksporten af aluminium for mere end halvdelen i 2022. Det skriver det norske erhvervsmedie Dagens Næringsliv.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også