Tokyo Gas meldes tæt på tocifret milliardopkøb af amerikansk selskab

Den amerikanske naturgasproducent Rockcliff Energy kan snart komme på japanske hænder i en handel, der beløber sig til over 30 mia. kr.
Foto: Tokyo Gas
Foto: Tokyo Gas

Det store japanske gasselskab Tokyo Gas – som også har et VE-samarbejde med danske Ewii – er tæt på at købe det amerikanske naturgasselskab Rockcliff Energy for et beløb i omegnen af 4,6 mia. dollar – eller 32 mia. kr.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Sælger er kapitalfonden Quantum Energy Partners, og historien om det mulige frasalg stammer ifølge Reuters fra personer, som har kendskab til forhandlingerne. Kilderne vurderer, at købet bliver annonceret i løbet af januar.

Konkret er det en underafdeling til Tokyo Gas – TG Natural Resources – som meldes tæt på opkøbet. Ingen af de implicerede parter har dog udtalt sig til Reuters.

Rockcliff producerer over 1 mia. kubikfod naturgas om dagen fra skifergas-området Haynesville, der strækker sig fra Louisiana over den østlige del af Texas. Købet vil i den grad øge TG’s produktionsniveau, som i sommer lå på omkring 330 kubikfod mio. om dagen.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også