Frygt for lavere russisk udbud sender oliepriserne op 

"Oliepriserne stiger, da handlernes fokus er på den russiske regerings modsvar til olieprisloftet," vurderer Edward Moya, analytiker hos Oanda.
Foto: ANGUS MORDANT/REUTERS / X06552
Foto: ANGUS MORDANT/REUTERS / X06552
AF MARKETWIRE

Oliepriserne stiger fredag morgen på forventninger om et fald i udbuddet af russisk olie. Stigningerne begrænses af bekymringer om en lavere efterspørgsel i USA som følge af snestormen.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster fredag morgen 81,68 dollar mod 81,47 dollar torsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 78,32 dollar mod 77,66 dollar torsdag eftermiddag.

Den russiske olieeksport til Europa ventes at være faldet med 20 pct. i december sammenlignet med måneden før på grund af olieprisloftet og sanktioner pålagt af EU og G7-landene tidligere på måneden, viser udregninger fra Reuters.

Rusland vurderes at ville skære sin olieproduktion med 5-7 pct. i starten af 2023 som svar på sanktionerne, fortæller vicepremierminister Alexander Novak ifølge RIA News.

"Oliepriserne stiger, da handlernes fokus er på den russiske regerings modsvar til olieprisloftet og i mindre grad på de tusindvis af aflyste flyvninger, der forventes at forstyrre rejser i julen," siger Edward Moya, der er analytiker i Oanda til Reuters.

Flere end 4400 fly er blevet aflyst i USA de seneste to dage som følge af snestormen. Det fik torsdag oliepriserne til at falde.

Omvendt har det kolde vintervejr fået efterspørgslen på fyringsolie til at stige på forventning om strømafbrydelser.

Amerikanske olielagre faldt mere end forventet sidste uge grundet en opbremsning i importen, lyder det ifølge Energy Information Administration (EIA).

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld fredag morgen 1795,49 dollar mod 1795,69 dollar torsdag eftermiddag.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også