Lavrov: EU har ikke undersøgt Nord Stream-eksplosioner

Rusland har beskyldt Storbritannien for at stå bag eksplosionerne, hvilket afvises af regeringen i London.
Foto: Forsvaret/Ritzau Scanpix
Foto: Forsvaret/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

Den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, siger, at EU-lande ikke har gennemført en reel undersøgelse af Nord Stream-eksplosionerne.

”Det ser ud som om, at der ikke er nogen af EU-landene, som vil efterforske Nord Stream-eksplosionerne,” siger Lavrov om en serie af eksplosioner, som i slutningen af september forvoldte brud på gasrørledningerne Nord Stream 1 og 2, der skal forsyne europæiske hjem med russisk naturgas.

”Efter eksplosionerne ved Nord Stream har Rusland stoppet gastransport via de nordlige ruter,” fastslår Lavrov.

Rusland har beskyldt Storbritannien for at stå bag eksplosionerne, hvilket afvises af regeringen i London.

Danske og svenske undersøgelser har vist, at der var tale om overlagt sabotage, men der er ikke peget på lande, der kunne stå bag eksplosionerne.

The Washington Post skrev onsdag med henvisning til udtalelser og vurderinger fra diplomater og efterretningskilder, at der ikke er fundet nogen klare beviser for, at Rusland selv står bag angrebene, hvilket flere vestlige regeringer og analytikere hævdede kort efter eksplosionerne.

Nogle kilder har udtalt, at det måske aldrig bliver muligt at få fastslået, hvem der stod bag sabotagen.

Gasrørledningerne Nord Stream 1 og Nord Stream 2 har en fælles årlig kapacitet på 110 milliarder kubikmeter - mere end halvdelen af Ruslands normale gaseksport.

Flere sektioner af de 1224 kilometer lange rørledninger, der går fra Rusland til Tyskland, ligger i 80-110 meters dybde. Moskva siger, at der endnu ikke er truffet beslutninger om reparationer af gasrørledningerne.

Første video af ødelagt gasrørledning i dansk zone offentliggjort

Nord Stream undersøger nu skaderne i det danske område

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også