EnergiWatch

Oliepriserne falder ovenpå prisloftsforslag på russisk olie

Ifølge en europæisk embedsmand forventes der et loft på russisk søbåren olie på 65-70 dollar pr. tønde.

Foto: BERNADETT SZABO/REUTERS / X02784

Oliepriserne falder torsdag morgen og nærmer sig de laveste niveauer i to måneder, efter at det foreslåede prisloft på russisk olie fra G7-nationer blev anset for at være højere end de nuværende handelsniveauer, hvilket mindskede bekymringerne for en stram olieforsyning.

Det skriver Reuters.

Futuren på Brent-olien er torsdag morgen faldet med 0,53 cent, eller 0,6 pct., til 84,88 dollar per tønde, mens futuren på WTI-olien falder med 40 cent, eller 0,5 pct., til 77,54 dollar per tønde.

Begge benchmarks dykkede mere end 3 pct. onsdag ovenpå nyheden om, at det planlagte prisloft på russisk olie kan være over det nuværende markedsniveau.

Ifølge en europæisk embedsmand forventes der et loft på russisk søbåren olie på 65-70 dollar pr. tønde.

”Hvis EU accepterer et olieprisloft på 65-70 dollar per tønde i denne uge, ser vi nedadrettet risiko for vores olieprisprognose på 95 dollar per tønde i dette kvartal,” vurderer Vivek Dhar, der er råvareanalytiker i Commonwealth Bank.

En større end forventet opbygning i amerikanske benzinlagre og udvidelse af covid-kontrollen i Kina bidrog endvidere til de faldende oliepriser.

Tal fra det amerikanske energiministerium viste onsdag en betydelig stigning i de amerikanske benzin- og destillatlagre i sidste uge.

De amerikanske råolielagrene faldt imidlertid med 3,7 mio. tønder til 431,7 mio. tønder i ugen frem til den 18. november.

I mellemtiden kan Chevron Corp snart vinde amerikansk godkendelse til at udvide operationer i Venezuela og genoptage handel med sin olie, når den venezuelanske regering og dens opposition genoptager politiske forhandlinger, fortæller fire personer, der er bekendt med sagen, onsdag, ifølge Reuters.

De ville være de første af sådanne forhandlinger siden oktober 2021 og kan bane vejen for en lempelse af de amerikanske oliesanktioner mod nationen.

EU og G7 overvejer prisloft på russisk olie på op til 70 dollar

Rusland vil fortsætte eksport af råolie gennem en ”skyggeflåde”

Mere fra EnergiWatch

Læs også

Seneste nyt

EnergiWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs