Oliepriserne stiger oven på geopolitiske spændinger

Missilnedslag i Polen får oliepriserne til at stige på grund af voksende bekymring for en eskalering af Ruslands krig i Ukraine.
Foto: Jacob Ehrbahn
Foto: Jacob Ehrbahn

Oliepriserne stiger onsdag morgen oven på bekymringer om en eskalering af geopolitiske spændinger og strammere olieforsyning, men stigningerne begrænses af fortsat stigende coronatilfælde i Kina, der udløser bekymringer om lavere brændstofefterspørgsel hos verdens største importør af råolie.

Det skriver Reuters.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster onsdag morgen 93,31 dollar mod 92,22 dollar tirsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 86,26 dollar mod 85,07 dollar tirsdag eftermiddag.

Oliepriserne stiger, efter at olieforsyningen ifølge olieoperatører i Ungarn og Slovakiet blev midlertidigt suspenderet til dele af Øst- og Centraleuropa via en del af Druzhba-rørledningen.

Forstyrrelsen kommer i forlængelse af en eksplosion i en landsby i det østlige Polen nær den ukrainske grænse, der dræbte to mennesker, hvilket har givet anledning til bekymring for, at Ukraine-konflikten kan sprede sig over grænsen.

”Ubekræftede nyheder om Ruslands missilangreb på Polen har øget risikoen for yderligere sanktioner mod Rusland fra USA, EU og allierede, hvilket kan forværre olieforsyningsproblemerne og få oliepriserne til at stige,” forklarer Tina Teng, der er markedsanalytiker hos CMC Markets.

Stemningen tynges imidlertid også af stigende coronatilfælde i Kina på trods af et håb om en lempelse af restriktionerne senere i denne uge.

I forlængelse heraf har Det Internationale Energiagentur dæmpet i organisationens prognose for væksten i olieefterspørgslen og spår nu væksten til at aftage til 1,6 mio. tønder per dag mod tidligere 2,1 mio. tønder per dag.

De amerikanske råolielagre faldt i ugen, der sluttede 11. november, med omkring 5,8 mio. tønder, ifølge markedskilder tæt på Det Amerikanske Institut for Petroleum (API). De officielle tale fra det amerikanske energiministerium ventes senere onsdag.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie ShippingWatch)

Oliepriserne falder på bekymringer i Kina og nye tal fra Opec

Professor sagsøger Opec for 370 kr.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også