Amerikanske renteforhøjelser sender oliepriserne ned

Den amerikanske centralbankchef i Philadelphia, Patrick Harker, fortalte torsdag, at man endnu ikke er færdig med at hæve den kortsigtede rente, mens inflationen i landet raser.
Foto: FREDERIC J. BROWN/AFP / AFP
Foto: FREDERIC J. BROWN/AFP / AFP
AF MARKETWIRE

Federal Reserve varsler flere renteforhøjelser, og det resulterer i et mindre prisfald i Nordsøolien og WTI-olien ved fredagens børsåbning.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster fredag morgen 92,85 dollar mod 93,88 dollar torsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 84,81 dollar mod 86,10 dollar torsdag eftermiddag.

Den amerikanske centralbankchef i Philadelphia, Patrick Harker, fortalte torsdag, at man endnu ikke er færdig med at hæve den kortsigtede rente, mens inflationen i landet raser.

I mellemtiden rygtes det ifølge Bloomberg News, at den kinesiske regering vil sænke sin karantæne for indrejsende fra ti til syv dage.

Hovedstaden har ikke selv bekræftet tiltaget - men det har stadig vakt optimisme hos markedet, da Kina er verdens største importør af råolie.

”Alle længes efter et forsyningsboost i Kina, men vi er der ikke helt endnu,” skriver Stephen Innes, direktør i SPI Asset Management, i et notat til Reuters og uddyber, at Federal Reserves snak om flere renteforhøjelser har domineret markedsstemningen:

”Da flere nøglepersoner fra Federal Reserve, der i ugens løb har skiftes til at argumentere for endnu højere renter, har det dæmpet forhåbningerne til en kortere karantæneperiode i Kina.”

Equinor kan være i gang med at købe britisk oliefelt for tocifret milliardbeløb

Norges indtægter fra olie- og gaseksport fylder bedre op i statskassen

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også