Gazprom: En del af Nord Stream skal udskiftes

Gazprom siger, at det kan blive nødvendigt at udskifte en stor del af den beskadigede gasrørledning.
Foto: John Macdougall/AFP/Ritzau Scanpix/AFP / AFP
Foto: John Macdougall/AFP/Ritzau Scanpix/AFP / AFP
AF RITZAU

Den administrerede direktør i Gazprom, Aleksej Miller, har torsdag sagt til russisk stats-tv, at det kan blive nødvendigt at udskifte en stor del af den beskadigede Nord Stream-gasrørledning.

Det skriver det russiske nyhedsbureau Tass ifølge nyhedsbureauet Reuters.

En stor del af gasrørsledningen er nu fyldt med vand, lyder det fra Miller.

Sideløbende har Tass også citeret Miller for at sige, at den berørte strækning spænder over hundredvis af kilometer på den russiske side af gasledningen.

Onsdag lød det fra Miller, at det kan tage et år at reparere gasledningen, skriver Reuters.

Rusland sagde torsdag, at det har indkaldt diplomater fra Danmark, Sverige og Tyskland for at klage over, at repræsentanter fra Moskva og Gazprom ikke har været inviteret med i undersøgelser af lækager i Nord Stream- gasrørledningerne.

”Rusland vil selvfølgelig ikke anerkende pseudoresultater fra en sådan undersøgelse, medmindre russiske eksperter er involveret,” hed det i en erklæring fra udenrigsministeriet i Moskva.

Den russiske premierminister anmodede onsdag om, at Rusland og Gazprom kan deltage i en undersøgelse i fællesskab med Tyskland, Danmark og Sverige af sabotagen mod gasrørledningerne Nord Stream 1 og 2.

Gasledningerne drives af Nord Stream AG. Hovedaktionæren i selskabet er den russiske gasgigant Gazprom.

Årsagen til lækagerne ved Bornholm er stadig uklar. Ifølge Danmark og Sverige tyder det på sabotage.

Ifølge Tass har den russiske anklagemyndighed igangsat sin egen efterforskning.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, har sagt, at der er tale om terrorisme.

Rusland kræver at være med i Nord Stream-undersøgelser

Gammel ammunition besværliggør undersøgelse af Nord Stream

Putin: Det er muligt at reparere Nord Stream-rør

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også