EnergiWatch

Shell-topchef støtter ekstra selskabsskat men fraråder gasprisloft

Den britiske oliemastodont melder sig i koret af selskaber, der foretrækker en ekstraskat frem for et gasprisloft. For de fattiges skyld, fastslår topchef.

Foto: SHELL

De europæiske regeringer bør beskatte energiselskaberne for at hjælpe de økonomisk svage, men bør afstå fra at sætte loft over gaspriserne.

Det siger Shells administrerende direktør, Ben van Beurden, ved en energikonference i London ifølge Reuters.

Han vurderer, at de høje europæiske energipriser og den store volatilitet skaber social ustabilitet.

”Man kan ikke have et marked, der fungerer på den måde (...) det vil skade en betydelig del af samfundet,” siger topchefen.

”På den ene eller den anden måde skal der være en regeringsindgriben, der værner om de svageste,” fortsætter han.

Det kan derfor betyde, ”regeringerne bør beskatte folk i dette rum yderligere”, afsluttede han. En talsperson fra Shell uddyber, at topchefen henviste til selskaber og ikke individer.

Til gengæld bør regeringerne undlade at sætte loft over gaspriserne i Europa, mener Ben van Beurden.

”Løsningen bør ikke være en regeringsindgriben, men beskyttelse af dem, der måtte have brug for beskyttelse,” lyder det.

Topchefen har desuden svært ved at se, hvordan et eventuelt prisloft på russisk olie, der i øjeblikket er på tale blandt EU-lovgivere, skulle fungere.

Mere fra EnergiWatch

BP vil satse mere på brint

Britiske BP kommer i fremtiden til at fokusere endnu mere på brintproduktionen. Direktøren vil præsentere et konkret mål i det nye år.

Læs også

Seneste nyt

EnergiWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs