EnergiWatch

Oliepriserne stiger før møde i Opec+ onsdag

Investorerne forventer, at Opec+ vil nedskære med mere end en million tønder råvareolie om dagen ved deres første fysiske møde siden 2020.

Foto: Jan Unger

Oliepriserne stiger tirsdag morgen, på baggrund af forventninger om nedskæringer i udbuddet af råolie ved onsdagens Opec+ møde.

Det skriver Reuters.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster tirsdag morgen 89,30 dollar mod 88,24 dollar mandag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 83,88 dollar mod 82,85 dollar mandag eftermiddag.

Investorerne forventer, at Opec+ vil nedskære med mere end en million tønder råvareolie om dagen ved deres første fysiske møde siden 2020.

Organisationens nedskæringer kan yderligere blive toppet af frivillige nedskæringer fra de individuelle medlemslande, hvilket kan gøre det til det største fald i udbud af råvareolie siden starten af covid-19-pandemien.

”Udover alt hvad der foregår med krigen i Ukraine, har Opec+ aldrig været stærkere, og de vil gøre hvad som helst for at sørge for, at priserne understøttes,” udtaler Edward Moya, senioranalytiker ved Oanda, i en note.

Opec+ har ellers boostet produktionen i 2022 efter de store nedskæringer under pandemien.

De seneste måneder har medlemslandene dog ikke kunnet levet op til produktionsmålene.

Analytikere udtaler, at faldet i produktionen efter onsdagens møde reelt kan være mindre end de spåede en million tønder per dag.

Det skyldes, at landene i forvejen producerer langt under deres produktionsmål.

Der er dog stadig stor usikkerhed på de globale markeder, hvor obligationsmarkedet er usikkert, investorerne tager større risiko og dollar-kursen er høj, siger analytiker Tina Teng.

Det kan være med til at holde oliepriserne nede på trods af nedskæringer, vurderer hun.

Ørsted skal på jagt efter mandskab og kul

Norge sætter hjemmeværnet ind ved flere olieanlæg

Mere fra EnergiWatch

BP vil satse mere på brint

Britiske BP kommer i fremtiden til at fokusere endnu mere på brintproduktionen. Direktøren vil præsentere et konkret mål i det nye år.

Læs også

Seneste nyt

EnergiWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs