EnergiWatch

Russisk ambassadør: Rusland vil deltage i undersøgelse af gaslæk

Ifølge professor i folkeret kan Danmark ikke forhindre, at Rusland deltager i efterforskning af gaslæk.

Onsdag sagde udenrigsminister Jeppe Kofod (S), at han ikke har talt med russerne om gaslækket, og at han heller ikke har tænkt sig at gøre det. | Foto: Emil Helms

Rusland kommer til at insistere på at deltage i efterforskningen af den formodede sabotage på gasrørledningerne Nord Stream 1 og 2.

Det oplyser Ruslands ambassadør i Danmark, Vladimir Barbin, i en skriftlig udtalelse til avisen Politiken.

I udtalelsen skriver ambassadøren, at undersøgelsen ikke vil være objektiv og pålidelig, hvis Rusland ikke deltager.

Ifølge Frederik Harhoff, der er professor i emeritus i folkeret ved Syddansk Universitet kan Danmark og Sverige ikke forhindre, at Rusland deltager i en efterforskning af gaslækket i Østersøen.

”Jeg går ud fra, at udenrigsministeren har taget kontakt til den svenske og sikkert også den tyske og polske udenrigsminister, og at man også retter henvendelse til russerne, for man er godt klar over, at man ikke bare kan lukke dem ude,” siger han til Politiken.

Der er ifølge professoren ingen regler for, hvem der skal lede efterforskningen, og han siger til Politiken, at der kan opstå kaos, hvis der ikke laves en aftale om, hvordan efterforskningen skal foregå.

Onsdag sagde udenrigsminister Jeppe Kofod, at han ikke har talt med russerne om gaslækket, og at han heller ikke har tænkt sig at gøre det.

”Rusland er en stat, der har startet en ulovlig angrebskrig i Ukraine og truer hele Europas sikkerhed. Vi har informere Rusland i en note, om hvad vi har fundet. At der er tale om en bevidst handling. Men vi har ikke et ønske om at tale med Rusland. Vi vil til bunds i det her, og det gør vi sammen med vores allierede,” sagde Kofod til Ritzau.

Politiken har spurgt Udenrigsministeriet, om man vil rette henvendelse til Rusland for at blive enige om, hvordan efterforskningen skal foregå.

Ministeriet henviser til politiet, der henviser til politidirektør Anne Tønnes’ ord på et pressemøde onsdag.

Her ønskede hun ikke at svare på, om der er blevet taget kontakt til russiske myndigheder.

Fredag skal FN’s Sikkerhedsråd mødes for at drøfte lækagerne. Det er Rusland, der har indkaldt til mødet.

Droner set ved dansk gasfelt i Nordsøen

Energistyrelsen bekræfter fjerde gaslækage i Østersøen

Mere fra EnergiWatch

BP vil satse mere på brint

Britiske BP kommer i fremtiden til at fokusere endnu mere på brintproduktionen. Direktøren vil præsentere et konkret mål i det nye år.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EnergiWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs