CO2-udledning fra gaslækager svarer til 32 procent af årlig udledning

I værste fald vil Nord Stream 1 og 2 udlede cirka 14,6 millioner ton CO2-ækvivalent, skriver styrelse.
Foto: BERND WÜSTNECK/AFP Photo
Foto: BERND WÜSTNECK/AFP Photo
AF RITZAU

Gasudslippet fra Nord Stream 1 og 2 vurderes at svare til 32 procent af Danmarks samlede klimabelastning over et år.

Det fortæller direktør for Energistyrelsen, Kristoffer Böttzauw, på et pressemøde om gaslækager i Østersøen.

Det skyldes især, at metan er mange gange mere klimaskadelig end CO2, forklarer han.

”Men der er ikke tale om forurening, som vi eksempelvis ser ved olieudslip, hvor dyreliv er truet,” siger direktøren.

”Miljøpåvirkningen er begrænset til specifikke områder, hvor gassen ligger.”

I en pressemeddelelse fra Energistyrelsen uddybes det videre, ”at Nord Stream 1 og 2 i værste fald udleder cirka 778 millioner standardkubikmeter naturgas.”

”Det kan omregnes til en drivhusgasudledning på cirka 14,6 millioner ton CO2-ækvivalent (CO2e, red.). Til sammenligning var den samlede danske udledning i 2020 på cirka 45 millioner ton CO2e,” skriver styrelsen.

Det påpeges dog, at ”beregningsestimatet er et overskøn”.

Nord Stream AG, der driver gasledningerne, har oplyst til Energistyrelsen, hvor meget gas, der var i de rør, hvor lækagerne er sket.

I de to rør på Nord Stream 1, hvor der er sket læk, var der 300 millioner standardkubikmeter naturgas i hver.

På Nord Stream 2 er et rør blevet ramt af lækage, og her var der 178 millioner standardkubikmeter naturgas.

Kristoffer Böttzauw forklarer på myndighedsbriefingen, at der er gas i rørene, selv om de ikke er i brug, fordi det blandt andet giver stabilitet i rørene, når de ligger på havets bund.

Nord Stream 2 har aldrig været taget i brug, mens Nord Stream 1 var midlertidig lukket, da lækagerne fandt sted.

De to gasledninger går fra Rusland til Tyskland. Lækagerne er sket i internationalt farvand nordøst og sydøst for Bornholm.

Energistyrelsen vurderer fortsat, at der er tale om bevidste handlinger, fastslår direktøren.

Vurderingen er, at lækagerne skyldes sprængninger.

Energistyrelsen: Over halvdelen af gassen er ude af rørledninger

Total Energies hæver beredskabet i Danmark

Myndigheder indkalder til briefing om gaslækager onsdag

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også