Krig og stop i Iran-forhandlinger mildner fald i oliepriserne

Frygten for recession er tilbage i rampelyset, og resulterer derfor i endnu et fald i oliepriserne fredag.
Foto: Jacob Ehrbahn
Foto: Jacob Ehrbahn
AF MARKETWIRE

Frygten for recession er tilbage i rampelyset, og resulterer derfor i endnu et fald i oliepriserne fredag. Bekymringer om udbud i kølvandet på Ruslands seneste mobiliseringskampagne og dødvande i forhandlingerne af den iranske atomaftale er på den anden side med til at afbøde faldet.

Det skriver Reuters.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster fredag morgen 89,93 dollar mod 90,31 dollar torsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 83,05 dollar mod 83,34 dollar torsdag eftermiddag.

I onsdags kom der endnu en heftig renteforhøjelse fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve, på 0,75 pct.point - en tendens som flere centralbanker efterfølgende har fulgt.

Og ifølge CMC Markets-analytiker Tina Teng er det især på grund af de seneste renteforhøjelser, at udbudsproblemerne bliver overskygget - også selv om krigen mellem Ukraine og Rusland ser ud til at eskalere.

”Det markante fald i den amerikanske brændstofsreserve kan dog stadig holde priserne oppe, og så længe den iranske atomaftale står i stilstand, vil der være et uundgåeligt underskud i udbuddet i de fysiske markeder,” siger hun til Reuters.

Under årets generalforsamling i FN fortæller en unavngiven talsperson fra den amerikanske regering ifølge Reuters, at forhandlingerne ikke kan komme videre, fordi Iran vil have IAEA’s nuværende efterforskning af landets atomprogram lukket.

”Vi har ramt en mur,” siger kilden ifølge Reuters.

Regeringen støtter mere olieudvinding men brander sig modsat

Milliardinvestering skal sikre Danmark 10.000 nye tønder olie og gas om dagen

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også