Endnu et Arla-site søger om alternativ til naturgas

Produktionen i Holstebro-fabrikken Hoco skal kunne omstilles til dieselolie, viser ansøgning.
Foto: Arla PR-foto
Foto: Arla PR-foto

Skulle det blive en realitet med mangel på naturgas herhjemme, skal Arlas produktion i Holstebro kunne køre på dieselolie.

Det viser en ansøgning, der mandag er indsendt til Miljøstyrelsen.

Dermed sætter Arla Foods endnu et skib i søen i forhold til at kunne fastholde produktionen i tilfælde af, at der bliver restriktioner på brugen af naturgas fra myndighederne side. Arla Foods er en af de mange virksomheder inden for fødevareindustrien, der er på listen over naturgasforbrugere, der kan få lukket for hanerne med bare 72 timers varsel.

”Projektet omfattet udskiftning til kombibrænder på tårn 1 til anvendelse af både naturgas og gasolie, samt anvendelse af gasolie på virksomhedens 4 kedler,” lyder det i ansøgningen til Miljøstyrelsen.

Så sent som i sidste uge fortalte adm. direktør for Arla Foods Peder Tuborgh, at Arla Foods de seneste tre måneder har investeret over 100 mio. kr. i at kunne skifte væk fra naturgas-baseret produktion, hvis det skulle blive nødvendigt.

Arla forbereder sig på gas-luk: Kaster store summer i nødløsninger

Han fortalte dog også, at et stop for naturgassen ville medføre behov for produktionsændringer i forhold til det nuværende og formentlig den optimale anvendelse af mælken.

”Vi arbejder på at kunne håndtere al mælken fra landmændene. Men hvis der bliver lukket for gassen, kommer der til at være nogle store sving i, hvordan vi kan håndtere mælken. Det er vi ikke færdige med at kalkulere,” siger han.

Han understregede, at situationen omkring naturgas er blandt de absolut største udfordringer for mejerikoncernen i disse måneder.

Hoco er et af flere Holstebro-baserede Arla Foods mejerier. Hoco leverer mælkepulver til blandt andet Arla Foods Ingredients, der er mejerikoncernens selskab inden for baby- og specialernæring. Ud over Hoco har Arla Foods også Holstebro Mejeri, der producerer oste og smør.

 

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie AgriWatch)

 

Everfuel vil bygge PTX-anlæg i Holstebro

Mejeri overvejer stor investering i biogas-anlæg til restprodukter

Producent af rapskager og biodiesel får godkendt gasalternativ og nyt anlæg

Regeringen vil give dispensation til sort energi 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også