Odfjell Drilling ser potentiale for markedet til efter 2024

Det norske boreselskab Odfjell Drilling melder om højere omsætning trods et lille fald på bundlinjen i andet kvartal. Selskabet ser tydelig vækst i markedet og taler om ”en markant stigning i kontrahering og udbudsaktivitet.”
Foto: Norges Rederiforbund/Norwegian Shipowners' Association
Foto: Norges Rederiforbund/Norwegian Shipowners' Association

Boreselskabet Odfjell Drilling har haft mere at lave i årets andet kvartal.

Her voksede omsætningen en anelse til 163 mio. dollar mod 161 mio. dollar i samme periode sidste år. Driftsresultatet (ebitda) voksede til 79 mio. dollar fra 75 mio. dollar. Det viser selskabets kvartalsregnskab.

Sammenlignet med andet kvartal sidste år gik bundlinjen dog en smule ned til 22 mio. dollar fra 25 mio. dollar. Men ser man på hele første halvår var det markant stigning til 42 mio. dollar fra 12 mio. dollar i første halvår sidste år.

Odfjell Drilings ordrebog var i andet kvartal på 1,9 mia. dollar, hvor 1,4 mia. dollar var for faste kontrakter, ligesom selskabet forventer en stigning i aktiviteterne fremover med potentiale til efter 2024, lyder det.

”I de barske hav- og dybvandsområder globalt set ser vi en markant stigning i kontrahering og udbudsaktivitet,” skriver Odfjell Drilling i regnskabet.

Forventningerne kommer bl.a. på baggrund af vækst i olie- og gasefterspørgslen og en stigning i dagsraterne for netop de to segmenter.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie ShippingWatch)

Odfjell udpeger ny topchef

Norsk oliebranches lønforhandlinger er brudt sammen 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Photo: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også