TotalEnergies trækker sig fra russisk gasfelt efter beskyldninger

Den franske energigigant TotalEnergies har nu solgt sine ejerandele af et russisk gasfelt. Frasalget kommer efter anklager om, at det franske selskab, via gasfeltet, indirekte har leveret brændstof til russiske kampfly, der bruges i krigen i Ukraine.
Foto: Charles Platiau/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Charles Platiau/Reuters/Ritzau Scanpix
LUCAS STEVNS WIINGAARD

Det franske energiselskab TotalEnergies har frasolgt sine ejerandele af det russiske selskab Terneftegaz, der styrer driften i det sibiriske gasfelt Termokarstovoye. Det skriver The Wall Street Journal.

Terneftegaz er et joint venture-partnerskab TotalEnergies har haft med det russiske selskab Novatek, der er Rusland andenstørste producent af naturgas. Det er også til Novatek, at TotalEnergies har solgt sin ejerandel på 49 pct., således at Novatek nu ejer 100 pct. af Terneftegaz.

Frasalget kommer efter en række kritiske historie fra den franske avis Le Monde om TotalEnergies involvering i Rusland.

Den franske avis bragte i løbet af ugen en række historier om, hvordan TotalEnergies modtager penge for gaskondensat fra gasfeltet i Rusland, som senere bliver brugt til at fremstille flybrændstof. Flybrændstof, der ifølge avisen, bruges af russiske kampfly i krigen mod Ukraine.

Le Monde skriver blandt andet, at noget af det flybrændstof, som er blevet produceret af gaskondensat fra Termokarstovoye-feltet, er blevet leveret til en russisk flybase, der står bag mange af luftbombardementerne af den ukrainske havneby Mariupol.

TotalEnergies har, modsat mange andre vestlige selskaber, været tilbageholdene med at trække sig ud af Rusland. Da aftalen om frasalget blev offentliggjort fredag, oplyste virksomheden således heller ikke, hvad der nu skulle ske med de 19 pct., som TotalEnergies stadig ejer i russiske Novatek. Det skriver Reuters.

Da historierne blev bragt i løbet af ugen, fik det også den franske regering til at reagere.

»Dette er et ekstremt alvorligt emne, så det skal verificeres, om der frivilligt eller ufrivilligt har været en omgåelse af sanktionerne,« udtalte den franske transportminister Clement Beaune torsdag ifølge Reuters.

TotalEnergies har imidlertid afvist anklagerne, og udtalt at det flybrændstof, der produceres af gaskondensat fra deres gasfelt, udelukkende eksporteres ud af Rusland og altså ikke bruges i russiske kampfly.

TotalEnergies udtalte ligeledes fredag, at frasalget af ejerandelen i Terneftegaz ikke er relateret til den seneste uges kritiske historie, men at handlen har været undervejs siden juli og blot først blev godkendt den 25. august - dagen efter Le Mondes artikel blev publiceret. Det skriver Reuters.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også