Russisk anlæg brænder hver dag naturgas af for millioner

Mens energipriserne i Europa stiger eksplosivt, brænder et anlæg i Rusland dagligt store mængder naturgas af.
Foto: QUETZALLI NICTE-HA/REUTERS / X07654
Foto: QUETZALLI NICTE-HA/REUTERS / X07654
AF RTIZAU

Et gasanlæg, der ligger i det vestlige Rusland nær grænsen til Finland, brænder dagligt naturgas af for adskillige millioner.

Det skriver det britiske medie BBC.

Ifølge en analyse fra det norske energirådgivningsselskab Rystad Energy brænder anlægget dagligt cirka 4,34 millioner kubikmeter naturgas af.

Det har en værdi af op mod 75 millioner kroner.

Gassen ville normalt være blevet eksporteret til Tyskland.

Tysklands ambassadør i Storbritannien siger til BBC, at Rusland nu brænder gassen af, fordi de på grund af krigen i Ukraine ikke har nogen at sælge den til.

"De har ikke andre steder, de kan sælge deres gas, så de bliver nødt til at brænde den af," siger ambassadøren, Miguel Berger.

Gasanlægget ligger nordvest for den russiske by Sankt Petersborg.

Den russiske gasafbrænding sker, på et tidspunkt hvor store dele af Europa kæmper med stigende energipriser. Det har i Danmark blandt andet fået regeringen til at uddele en varmecheck til 400.000 husstand.

Afbrænding af gas sker typisk af tekniske eller sikkerhedsmæssige grunde.

Der er dog tale om et overraskende stort omfang i Rusland, lyder det.

"Jeg har aldrig set et naturgasanlæg brænde så meget," siger Jessica McCarty, der er ekspert i satellitdata ved Miami University, til BBC.

En stor flamme kan ses på lang afstand fra det russiske naturgasanlæg.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også