Fredriksen satser på stort behov for fossile brændstoffer

John Fredriksen har fortsat stor tiltro til markedet for kul og olie, og shippingmagnatens rederier har købt stort ind af tank- og tørlastskibe. ”Jeg ved, at vi står over for et skifte mod mere bæredygtig vækst, men det vil tage tid,” siger han til Finansavisen.
Foto: Ints Kalnins/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Ints Kalnins/Reuters/Ritzau Scanpix

Den norsk-cypriotiske shippingmagnat John Fredriksen ser fortsat store indjteningsmuligheder i sorte energikilder som kul og olie.

John Fredriksens selskaber som Golden Ocean, Frontline og Seatankers har i de seneste par år da også opbygget flåderne markant inden for transport af de fossile brændstoffer.

”Jeg ved, at vi står over for et skifte mod mere bæredygtig vækst, men det vil tage tid. Og vi ser vel effekten af ønsket om hurtige ændringer nu, især på energipriserne,” siger John Fredriksen til Finansavisen.

”Man kan let glemme, at de befolkningstunge dele af verden er helt afhængige af fossilt brændstof, og vil være det et godt stykke tid endnu.”

Tørlastrederiet Golden Ocean, der kom med regnskab torsdag, har ti kamsarmax-skibe på 85.000 dwt i ordre, som ventes leveret i de næste par år.

Samtidig har tankrederiet Frontline bestilt fire råolietankere på 300.000 dwt, mens Fredriksens private selskab Seatankers ifølge den norske avis har yderligere fire aframax-tankskibe, der er ved at blive bygget i Kina.

”For bulk og tank er flådevæksten den laveste i 20 år, og det samme gælder ordrebøgerne. Vi har investeret stort i effektiv tonnage, der kan være konkurrencedygtig i fremtiden med krav om lavere udledning,” siger han til avisen.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie ShippingWatch)

Lille norsk borerigselskab får købstilbud af John Frederiksen

Fredriksen køber sig ind i norsk vindrederi 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også