EnergiWatch

WTI-olien falder på ugens sidste dag - dog højere set over ugen

Det ugentlig plus er hjulpet på vej af lovende udsigter på en højere amerikansk efterspørgsel på benzin, og skiftet fra gas til olie i Europa.

Foto: Casper Holmenlund Christensen/Ritzau Scanpix.

En tønde af referenceolie, WTI, falder fredag med 2,4 pct. - men ligger til en ugentlig stigning på 3,5 pct. eller 3,08 dollar.

Samlet koster en tønde WTI-olie 92,06 dollar - og det ugentlig plus er hjulpet på vej af lovende udsigter på en højere amerikansk efterspørgsel på benzin, og skiftet fra gas til olie i Europa.

Det skriver Bloomberg News.

Den højere oliepris er også et udtryk for en svagere dollar efter onsdagens bedre end ventede inflationstal. Her blev den amerikanske valuta svækket, da inflationstallene for juli fra USA viste sig lavere end ventet og klart lavere end i juni.

De amerikanske forbrugerpriser steg med 8,5 pct. i juli i forhold til samme måned året før. Økonomerne havde ifølge et Bloomberg-estimat ventet en stigning på 8,7 pct. Niveauet måneden før var på 9,1 pct.

Kerneforbrugerpriserne, der fraregner de volatile fødevare- og energipriser, steg 5,9 pct. i juli i forhold til et år forinden. På månedsbasis steg kerneforbrugerpriserne med 0,3 pct. Analytikerne havde ventet stigninger på henholdsvis 6,1 pct. og 0,5 pct. i kerneforbrugerpriserne.

Det er dog usikkert om det større fald i inflationen får den amerikanske centralbank til at ændre på størrelsen af renteløft i den ledende rente. Forventningen er, at renten på bankens næste møde til september vil blive løftet med 75 basispoint som på de foregående to møder. I alt har banken i år hævet den ledende rente med 2,25 pct.point.

Men dollar er siden blevet styrket, hvilket får olieprisen til at falde.

Lyset for enden af gasrøret

Ørsted-koncerndirektør køber aktier for 143.289 kr.

Cement, biomasse og affald skal kæmpe om CO2-fangst

Mere fra EnergiWatch

”Meget svært” at diktere nye referencepunkter for gas

EU-Kommissionen arbejder på at lave et nyt – eller flere – benchmark for gasprisen i Europa. Dansk gasekspert er enig i, at flere benchmarks er en god idé, men sætter spørgsmålstegn ved, om den slags bare kan dikteres fra oven.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EnergiWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs