EnergiWatch

Tysk minister vil have forbudt brugen af gas til elektricitet

Tysk finansministers forslag vil føre til en elektricitetskrise og strømsvigt, lyder det fra kollega.

Foto: NIKOLAY DOYCHINOV/AFP / AFP

Tyskland bør stoppe med at bruge gas til at producere elektricitet.

Det mener landets finansminister, Christian Lindner.

Han frygter, at tyskerne vil løbe tør for gas, i takt med at Rusland skruer ned for leverancerne, hvis gassen fortsat bruges til produktion af elektricitet, som det er tilfældet i dag.

Det siger han søndag til avisen Bild am Sonntag.

”Vi er nødt til at arbejde på at undgå en elektricitetskrise oveni gaskrisen. Gas bør ikke bruges til produktion af elektricitet længere, som det stadig er tilfældet,” siger han.

Ifølge finansministeren er det hans kollega Robert Habeck, som er økonomiminister, der kan gøre noget ved det.

Ifølge Lindner har økonomiministeren magt til at stoppe gas i at blive brugt til elektricitetsproduktion.

Finansminister Lindner påpeger, at Tyskland, hvis det bliver nødvendigt, som alternativ kan bruge sine ”sikre og klimavenlige atomkraftværker” frem til 2024.

Han skal dog umiddelbart ikke forvente, at økonomiministeren griber ind.

En talsperson for økonomiministeren siger, at ”et totalforbud mod at bruge gas i produktionen af elektricitet vil føre til en elektricitetskrise og strømsvigt”.

Talspersonen tilføjer, at nogle af de tyske kraftværker, der producerer elektricitet, har brug for gas for at fungere, og at de er afgørende for Tysklands elektricitet.

Man forsøger dog at mindske brugen af gas til elektricitet, hvor det er muligt, lyder det videre.

Tyskland er stærkt afhængigt af billig gas fra Rusland. Men det statslige russiske gasselskab Gazprom har skruet leverancerne via gasrørledningen Nord Stream 1 betydeligt ned.

Der bliver for tiden leveret 20 procent af den maksimale kapacitet, som der før Ruslands invasion af Ukraine blev leveret.

Tyskland mener, at Rusland har reduceret gasleverancerne til Europa som gengæld for de mange sanktioner, som EU har indført mod Rusland på grund af krigen.

Rusland har afvist og sagt, at det skyldes vedligehold af komponenter til gasledningen.

Olieeventyret runder 50 år, og der er stadig masser af gas i Nordsøen

Fem konflikter kan ifølge analytiker forværre energikrisen

Mere fra EnergiWatch

Blå blok skyder DF's gasforslag ned

Liberal Alliance og Nye Borgerlige er med på at få Nordsøaftalen genåbnet, men Venstre og De Konservative afviser blankt. For dyrt, besværligt og klimamæssigt problematisk, lyder det fra de to største borgerlige partier.

Eaton etabler ny fabrik i Finland

Det irsk-amerikanske strømstyringsselskab har valgt at placere en UPS-fabrik i Finland, der skal bidrage til at imødekomme voksende efterspørgsel.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EnergiWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs