Oliepriserne stiger på udsigten til mindre renteforhøjelse

Oliepriserne er ellers i den seneste tid faldet på frygten for en recession som følge af Federal Reserves aggressive pengepolitik.
Foto: NICK OXFORD/REUTERS / X03416
Foto: NICK OXFORD/REUTERS / X03416
AF MARKETWIRE

Oliepriserne stiger fredag morgen på udsigten til en knap så høgeagtig pengepolitik fra den amerikanske centralbank, Federal Reserve. Usikkerhed omkring bedringen i efterspørgslen sætter dog loft over stigningerne.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster fredag morgen 100,10 dollar mod 96,90 dollar torsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 96,43 dollar mod 93,13 dollar torsdag eftermiddag.

”Olien følger i høj grad takterne fra til Federal Reserves pengepolitik og de påvirkninger, det kan have for både efterspørgslen og den amerikanske dollar,” siger Stephen Innes, der er partner i SPI Asset Management, til Reuters.

Torsdag har flere af Federal Reserves mest høgeagtige medlemmer fortalt, at de går ind for endnu en renteforhøjelse på 0,75 pct.point og ikke forhøjelsen på 1 procentpoint., som markedet ellers kortvarigt spekulerede i, efter at inflationen i juni steg til 9,1 pct. mod ventet 8,8 pct.

Det giver oliepriserne og det bredere marked et lidt større pusterum i dag, tilføjer Stephen Innes til Reuters.

Oliepriserne er i den seneste tid faldet på frygten for en recession som følge af Federal Reserves aggressive pengepolitik.

Samtidig fortsætter bekymringerne over efterspørgslen med at lægge låg på prisstigningerne.

”Stemningen hjælpes ikke af nye coronatilfælde i Kina, der truer med at standse bedringen i efterspørgslen. Høje amerikanske priser har tilsyneladende også bremset efterspørgslen på benzin i landet,” siger ANZ Research-analytikere til Reuters.

Produktionen hos de kinesiske raffinaderier faldt med næsten 10 pct. i juni sammenlignet med samme periode sidste år. Det er første fald på årsbasis siden 2011.

USA’s præsident, Joe Biden, flyver fredag til Saudi-Arabien, hvor han ifølge Reuters vil deltage i et møde med lande fra Organisationen af Olieeksporterende Lande, Opec. Det er dog begrænset med kapaciteten hos flere af medlemslandene, hvoraf flere allerede kører på maksimalt blus. Det er samtidig usikkert, hvor meget Saudi-Arabien kan løfte sin produktion.

Brent-olien på laveste niveau siden før Ukraine-krigen

Oliepriser falder mens USA mener OPEC kan hæve udbuddet mere

Recession kan medføre stort olieprisfald

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også