Oliepriserne ligger nu under 100 dollar
Oliepriserne ligger onsdag morgen stort set uændret.
For første gang siden april faldt oliepriserne tirsdag under 100 dollar per tønde, og nye amerikanske inflationsdata kan svække markedet.
Det skriver Reuters.
En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster onsdag morgen 99,47 dollar mod 99,94 dollar tirsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 95,69 dollar mod 96,73 dollar tirsdag eftermiddag.
Flere investorer vælger at sælge oliepositioner på grund af bekymringer om, at de markante renteforhøjelser vil resultere i recession i verdensøkonomien, hvilket vil ramme efterspørgslen efter olie.
Samtidig frygtes det, at renterne vil presse dollar op, og også det kan også underminere oliepriserne.
”Den vedvarende frygt for recession fortsætter med at påvirke oliemarkedet, mens dollars robusthed og opblussende coronatilfælde flere steder i Kina bestemt ikke gør tingene bedre,” siger Warren Patterson, råvarestrateg hos banken ING, til Reuters.
Stephen Innes, chefstrateg hos SPI Asset Management, peger også på en rapport, som udkommer senere onsdag, der ventes at vise glohede forbrugerpriser i USA.
Ifølge Reuters venter flere økonomer, at tallene vil vise en acceleration af den amerikanske inflation til 8,8 pct.
Onsdag besøger den amerikanske præsident, Joe Biden, Mellemøsten. Ifølge Reuters vil præsidenten bede Saudi-Arabien og andre producenter om at øge olieproduktionen for at holde prsierne nede.
En månedsrapport fra OPEC viser, at den globale efterspørgsel efter olie ventes at stige i 2023, og markedet vil derfor forblive stramt. Konkret estimerer OPEC, at medlemmerne skal producere yderligere 900.000 tønder olie til næste år, hvis markedet skal balanceres.
Oliepriser falder mens USA mener OPEC kan hæve udbuddet mere
Recession kan medføre stort olieprisfald
Exxon forventer store milliardgevinster på stigende energipriser
Energiprischokkets vindere: Olieraffinaderierne vælter sig i penge
Relaterede artikler:
Noreco øger underskuddet trods rekordstore pengestrømme
For abonnenter