
Energiselskabet Uniper er lige nu ved at diskutere mulighederne for en redningspakke med den tyske stat, der kan løbe op i 9 mia. euro.
Det skriver Bloomberg på baggrund af anonyme kilder tæt på processen.
Både den tyske stat og Uniper har afvist at kommentere over for mediet. Uniper har dog tidligere oplyst, at selskabet forhandler med det tyske finansministerium for at sikre likviditet. Uniper er en af de største importører af russisk gas.
Pengene indebærer ifølge Bloomberg en række elementer, herunder at staten vil få en ejerandel og at dele af de stigende energiomkostninger sendes videre til kunderne.
I sidste uge valgte Uniper at trække sin indtjeningsprognose både for driften og nettoresultatet for 2022 tilbage, og det sendte aktien i dørken. Mandag har aktien smidt 27,6 pct.
Foreløbige tal for første halvår viste, at indtjeningen vil være ”betydeligt lavere” i forhold til sidste år, hvor justeret EBIT landede i 580 mio. euro og det justerede nettooverskud i 485 mio. euro.
Siemens Gamesa får mesteraftale i ØstersøenRasmus Buhl Møller
Aalborg CSP håber på tysk solvarmeeventyr efter første ordre