Powells recessionsadvarsel sender olieprisen længere ned

Finanshusene Citigroup og Deutsche Bank ser begge omkring 50 pct. risiko for, at verdensøkonomien går i recession.
Foto: VASILY FEDOSENKO/REUTERS / X00829
Foto: VASILY FEDOSENKO/REUTERS / X00829
AF MARKETWIRE

Olieprisen sætter sig sammen med andre vigtige råvarer onsdag på baggrund af øgede bekymringer for en global økonomisk afmatning, efter at den amerikanske centralbankchef, Jerome Powell, advarede om, at en amerikanske recession er mulig.

En tønde af den amerikanske WTI-olie ligger torsdag morgen i 103,52 dollar, efter onsdag at være lukket i det laveste niveau i seks uger. Onsdag eftermiddag kostede en tønde WTI-olie 104,73 dollar.

WTI-olieprisen er ifølge Bloomberg News faldet 15 pct. siden lukkekursen 8. juni, efter at en lang række advarsler om verdensøkonomiens tilstand har overdøvet tegn på, at oliemarkedet fortsat er stramt.

Den europæiske referenceolie, Brent, koster torsdag morgen 109,30 dollar mod 109,96 dollar onsdag eftermiddag.

Jerome Powell fastslog i sin redegørelse for Federal Reserves pengepolitik over for Kongressen onsdag, at Federal Reserve er 100 pct. forpligtet til at bringe priserne under kontrol, også selvom det risikerer at katalysere en økonomisk nedtur.

Han vurderede, at en recession ”bestemt er en mulighed”, hvilket afspejler frygten på de finansielle markeder for, at Federal Reserves stramningstempo vil bremse den økonomiske vækst markant.

Finanshusene Citigroup og Deutsche Bank ser begge omkring 50 pct. risiko for, at verdensøkonomien går i recession.

”En afmatning i den globale vækst er en risiko for olieefterspørgslen, som kan hjælpe med at lette noget af stramheden på markedet,” siger Warren Patterson, chef for råvarestrategi hos ING Groep i Singapore, i et notat ifølge Bloomberg News.

”Vi har allerede set efterspørgselsestimaterne revideret lavere,” fortsætter han.

Nedturen til olieprisen har været ledsaget af prisfald til andre råvarer, især inden for industrimetallerne såsom kobber.

Tysk minister: Ruslands stop for gas er et angreb

Bidens pres sænker oliepriserne

Manglende udbud understøtter oliepriser trods recessionsfrygt


Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også