
Brønderslev skal producere langt mere biogas, hvis det står til det lokale anlæg GFE Krogenskær. Selskabet har søgt kommunen om lov til at køre tre gange så meget biomasse igennem årligt, end hvad tilfældet er idag.
Det drejer sig om en opskalering af biomasseindtaget fra 36.400 tons til 100.000 tons om året. Udvidelsen kræver ingen fysisk kapacitetsudvidelse.
Det skriver avisen Nordjyske.
Selvom biomasse er kontroversiel som en grøn energiform, er det alligevel fremhævet som en vigtig del af den grønne omstilling. Til grund for GFE Krogenskærs ønske ligger en anbefaling af udvidelse fra Vendsyssel Energi- og Miljøforening, som peger på, at de ser biogas som en af nøglerne til at sikre en grønnere omstilling af gassektoren.
Udvidelsen til 100.000 tons biomasse vil medføre en gasproduktion på 13 mio. kubikmeter biogas svarende til 8,5 mio. kubikmeter metan, som distribueres til naturgasnettet. Klimamæssigt betyder biogasproduktionen en netto besparelse på ca. 21.000 tons CO2 om året, skriver Nordjyske.
Forslaget om udvidelsen er stemt igennem hos både teknik- og miljøudvalget og økonomiudvalget i Brønderslev kommune. Onsdag aften skal byrådet tage endelig stilling.
Biogas Danmark: Gasvarsel fordrer fremrykning af alle biogaspuljer
Borgere bekymret om lugten
Varmeværket har tidligere været årsag til bekymring og irritation fra borgere i både Brønderslev by og på landet omkring. Det skyldes særligt, at varmeværket har udsendt dårlig lugt i en sådan grad, at folk ifølge Nordjyske ikke kunne vaske tøj eller eller nyde at opholde sig i egen have.
Der har da også nu, i forbindelse med ansøgningen, været et borgermøde og en høring, hvor der er kommet i alt fem indsigelser fra i alt 19 borgere. De handler mest om lugt, trafik og beplantning omkring anlægget.
Krogenskær GFE skriver i et svar til en partshøring fra en bekymret borger, at lugtegenerne nu ligger et stykke tilbage i tiden, og det skyldes primært, at man ikke længere brænder animalske produkter af i biogasanlægget:
”Den kedelige historik på GFE Krogenskær kommer hovedsageligt fra animalske produkter og misligholdt anlæg. De sidste fire år har man geninvesteret overskuddet i renovering og optimering af anlægget for at sikre en stabil produktion”.
Trods protester blåstempler kommune udvidelse af biogasanlæg
Lokale vil skabe flere biogasprojekter i Thy
Biogas Danmark: Gasvarsel fordrer fremrykning af alle biogaspuljer
Produktionen af biogas rammer 500 millioner kubikmeter