Dansk biogasselskab ser mod rekordår i USA

Det danske biogaseventyr over Atlanten har for alvor taget fart for fynske Biogasclean, hvor de amerikanske ordrer er begyndt at rulle ind i bogen. Og der er potentiale for mere, lyder det fra salgschefen.
Foto: Louise Herrche Serup
Foto: Louise Herrche Serup
AF MARIA OIEN

Danske Biogasclean har i 2022 allerede fået syv ordrer i bogen i USA. Så selvom sommeren kun lige er begyndt, spår virksomheden fra Odense allerede nu om rekordår for den nordamerikanske forretningen. Det skriver Energy Supply.

De nye projekter i år betyder, at biogasselskabet alene i 2022 har fået en fjerdedel af alle amerikanske ordrer, siden virksomheden gik ind på markedet i 2011.

”Jeg bruger efterhånden størstedelen af min tid på det nordamerikanske marked. Med en masse spildevandsanlæg og en stor kød- og mejeriproduktion har USA et stort potentiale for produktion af biogas. De har alle de rigtige forudsætninger, men har endnu ikke benyttet sig af dem,” siger Jesper Hørlyk-Jensen, der er salgschef i Europa og Nordamerika, til Energy Supply.

Virksomheden eksporterer i dag sine løsninger til mere end 40 lande, men Nordamerika har de senere år været i sigtekornet. Blandt andet er det på trods af coronarestriktioner lykkedes Biogasclean i samarbejde med Danmarks Eksportråd at underskrive en stor aftale på tre projekter med en af USA’s største kødproducenter.

Ifølge Cecilie Engell Sørensen fra den danske ambassade i Washington er der stor interesse for den danske ekspertise og biogasløsningerne i flere amerikanske stater. Danmark har grundlæggende mere erfaring på området, og den vil virksomhederne i USA have del i.

Biogasclean er en del af en Biogas Alliance på i alt otte medlemmer, der samarbejder om at komme ind på biogasmarkedet i USA. Senest er teknologivirksomheden Grainit blevet en del af alliancen, der også tæller Renew Energy og Ammongas.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie AgriWatch)

Biogas bliver hovedforretningen hos teknologiselskab - stifter sigter efter USA

Nyt partnerskab vil udvikle fremtidens biogasteknologi 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også