Nye coronatilfælde i Beijing sænker oliepriserne

Priserne faldt i kølvandet af en advarsel om "vild" coronasmitte i hovedstaden fra de kinesiske myndigheder, der samtidig har lanceret planer om massetestning af befolkning indtil onsdag.
Foto: Jacob Ehrbahn
Foto: Jacob Ehrbahn
AF MARKETWIRE

Oliepriserne falder mandag, efter at en opblussen af coronatilfælde i Beijing har spændt ben for forhåbningerne om en hurtig bedring i brændstofefterspørgslen.

Bekymringer om global inflation og træg økonomisk vækst presser markedet yderligere.

Det skriver Reuters.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster mandag morgen 120,01 dollar mod 120,84 dollar fredag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 118,68 dollar mod 119,33 dollar fredag eftermiddag.

Priserne faldt i kølvandet af en advarsel om "vild" coronasmitte i hovedstaden fra de kinesiske myndigheder, der samtidig har lanceret planer om massetestning af befolkning indtil onsdag.

Stephen Innes, markedsanalytiker i SPI Asset Management, fortæller, at nedlukningen har en kortsigtet negativ effekt på oliepriserne, men at den gradvise normalisering peger på et større opsving.

Sidste uge var oliepriserne ellers understøttet af håbet om bedring i Kina.

Ny inflationsdata fra USA har derudover sat gang i bekymringer om flere rentestigninger, som kan tynge det globale finansmarked. Det amerikanske forbrugerindeks steg med 8,6 pct i maj - den største årsbaserede stigning siden 1981.

"Bekymring omkring et svækket globalt forbrug som følge af en opbremsning i den økonomiske vækst i de kommende måneder samt vedvarende coronarestriktioner i Kina, der sætter sig på forbruget på kort sigt, dominerer stemningen på markedet på kort sigt," siger olieanalytiker Vandana Hari i et notat ifølge Reuters.

Flere olieproducenter og raffinaderier arbejder på fuldt tryk for at imødekomme den høje efterspørgsel. Samtidig holder handlere øje med mulige arbejdskonflikter i blandt andet Norge, der kan påvirke olieeksport og -forbrug.

Israel gør klar til at dele flere olielicenser ud

Trafigura efterlever sanktioner – men er fortsat til stede i Rusland 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også