Sing Fuels overtager græsk bunkerselskab - flere opkøb på vej

Singapore-baserede Sing Fuels har overtaget græske Prime’s Bunkersplus Services. Det er første skridt mod at skabe en alliance af ”uafhængige” mæglere og handlere inden for bunkerbranchen, siger topchef i Sing Fuels til ShippingWatch.
Foto: PR-foto Sing Fuels
Foto: PR-foto Sing Fuels

Det Singapore-baserede bunkerselskab Sing Fuels overtager det græske bunkerselskab Prime’s Bunkersplus Services og gør dermed sit indtog på et af Europas største bunkermarkeder i Grækenland.

Det er Sing Fuels’, som har hovedsæde i Singapore og repræsentationer i Sydafrika, Forenede Arabiske Emirater, Storbritannien og USA, første opkøb i selskabets ti år lange historie.

”Som et globalt energihandelsfirma sigter Sing Fuels efter yderligere global ekspansion. Vi tror, at for mange markeder vil den hurtigste vej for os at vokse være gennem overtagelser af forretninger, der deler den samme tilgang og samme værdier, som vi gør,” siger Vikash Dhanuka, CEO i Sing Fuels, i et skriftligt svar til ShippingWatch.

Opkøbet af græske Prime’s Bunkerplus Services er ”første skridt” i det Singapore-baserede bunkerselskabs planer om at etablere en global alliance af ”uafhængige, mægler- og handelspartnere,” siger Sing Fuels topchef.

Målet er at erobre markedsandele, siger han.

Sing Fuels oplyser ingen økonomiske detaljer om opkøbet.

ShippingWatch har også spurgt til detaljer om antal ansatte, salgsvolumener, omsætning og indtjening i bunkerselskaberne, men det svarer Vikash Dhanuka ikke direkte på.

”Vores fortsatte forretningsekspansion som en del af dette partnerskab - inklusive antal medarbejdere, indtrængning i segmenter og marine-produkter - vil blive gennemført i god tid og støttet af en forretningsplan,” siger Vikash Dhanuka i sit mail-svar.

Arbejder aktivt på andre partnerskaber

Men Sing Fuels har mod på flere opkøb og partnerskaber i en bunkerbranche, som stadig er en del fragmenteret med mange mindre regionale og lokale spillere.

”Ja, vi arbejder aktivt på andre partnerskaber med andre uafhængige mæglere og handlere (...) og forventer i en nær fremtid at accelerere vores vækst, da vi ønsker at skabe en global alliance,” skriver Vikash Dhanuka i sin mail.

Prime’s Bunkersplus blev etableret i 2002 af Irene Notias og har specialiseret sig i det græske shippingmarked. Hun fortsætter som chef for selskabet, der skifter navn til Sing Fuels (Hellas).

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie ShippingWatch)

BW-dominerede Navigator Gas overtager Ultragas i milliardhandel

Navnet Sohmen-Pao står snart i spidsen for tre danske rederier

Wedell-Wedellsborg og Sohmen-Pao investerer i ny tørlastplatform



Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også