Equinor har genoptaget produktionen fra Hammerfest LNG

Knap to år efter, at anlægget på Melkøya brød i brand, har den norske oliekæmpe igangsat produktionen på ny.
Foto: Equinor
Foto: Equinor

Equinor har foretaget et større reparations- og forbedringsarbejde, siden Hammerfest LNG brød i brand i september 2020. Det arbejde er nu tilvejebragt, hvorfor der igen produceres flydende, nedkølet naturgas (LNG) fra anlægget på Melkøya.

Det bekræfter Equinor i en pressemeddelelse torsdag.

"Med opstarten af Hammerfest LNG ser vi frem til at lægge yderligere volumener til allerede store gasleverancer fra Norge. Det får stor betydning i en periode, hvor forudsigelige og pålidelige energileverancer er meget vigtige for mange lande og kunder," siger Irene Rummelhoff, Equinors koncerndirektør for markedsføring, midstream og processering, i meddelelsen.

Hammerfest LNG tegner sig normalt for 5 pct. af den norske gaseksport, idet der leveres godt 6,5 mia. kubikmeter gas herfra om året.

Foruden Equinor er Petoro, Total Energies, Neptune og Wintershall Dea partnere i forehavendet.

Equinor starter brandramt gasanlæg op igen

Corona får Equinor til atter at udskyde festen

Equinor får påbud efter norsk olieudslip 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også