EnergiWatch

Minister: Ørsteds nej til russisk krav bør ikke berøre gaspris

Myndighederne vurderer, at Ørsteds nej til betale med rubler for russisk gas, ikke får betydning i Danmark.

Foto: Emil Agerskov

Det bør ikke få den store betydning for forsyningerne af gas til Danmark, at Ørsted ikke vil imødekomme et russisk krav om at betale for gasleverancer i rubler. Det vurderer de danske myndigheder ifølge klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S).

"Vi vurderer ikke, at det her vil få konsekvenser for forsyningssikkerheden i Danmark. Det er ikke sådan, at vi fra dansk territorium har en direkte rørlinje til Rusland," siger han.

"Vi er forbundet til det europæiske gasmarked via Tyskland. Derfor vurderer vi på bundlinjen ikke, at det her vil betyde udfordringer for vores forsyningssikkerhed."

Det russiske energiselskab Gazprom har krævet, at betalinger for gasleverancer skal ske i rubler i stedte for eksempelvis i dollar eller euro som hidtil.

I Danmark er det Ørsted, der får leveret gassen. Her har man ligesom mange andre gasaftagere afvist at ændre betalingen til rubler.

Det har Ørsted slået fast igen mandag.

Hvis Gazprom som følge heraf lukker for gashanerne, skal Ørsted finde andre, der kan levere gassen. Men det bør heller ikke få den store betydning for gaspriserne ifølge myndighederne.

"Det er ikke vores vurdering, at den her beslutning fra Ørsteds side får stor betydning for priserne i Danmark eller Europa," siger Dan Jørgensen.

"Selv om Ørsted er en stor spiller i dansk kontekst, så er det en lille spiller i den her store komplekse sammenhæng, som det europæiske gasmarked er."

"Når det er sagt, så er det en volatil (omskiftelig, red.) og usikker situation, vi befinder os i nu."

"Vi kan bestemt ikke afvise, at vi kigger ind i stadig større prisstigninger. Ikke som følge af Ørsteds beslutning, men som følge af udviklingen i ugerne og måneder, der kommer."

Blandt de drastiske ændringer, der kan finde sted, er, at EU beslutter sig for at lukke for import af gas fra Rusland, eller at Rusland lukker for eksport af gas til Europa.

I de tilfælde er der fra de danske myndigheders side lavet en nødplan til rationering af gas, påpeger Dan Jørgensen.

 

Gasleverandør undrer sig over manglende alternativ til gasledning til Lolland-Falster

Slagtilbud til regeringen: Gigantisk dansk brintprojekt kan stå klar i 2030 uden en krone i statsstøtte 

Solcelleaktører: Regeringen overser private husholdningers grønne bidrag 

Mere fra EnergiWatch

Ukrainsk energiselskab ramt af cyberangreb

Russiske hackere har angiveligt udført et cyberangreb mod Ukraines største privatejede energiselskab DTEK Group. Målet har været destabilisering, lyder det fra det ukrainske selskab.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EnergiWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs