Oliepriserne fortsætter største prisfald i fem uger

Tirsdagens dyk forlænger olieprisernes største fald siden marts, efter både Brent-olie og WTI-olie tog det største daglige procentvise fald mandag.
Foto: Joe Klamar/AFP / AFP
Foto: Joe Klamar/AFP / AFP
AF MARKETWIRE

Oliepriserne fortsætter den nedadgående tendens tirsdag morgen, da EU mildner sine foreslåede sanktioner mod russisk råolieeksport samtidig med, at bekymringer om den økonomiske vækst fortsat tynger stemningen på markedet.

Tirsdagens dyk forlænger olieprisernes største fald siden marts, efter både Brent-olie og WTI-olie tog det største daglige procentvise fald mandag.

Det skriver Bloomberg News.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster tirsdag morgen 104,15 dollar mod 107,62 dollar mandag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 101,37 dollar mod 104,49 dollar mandag eftermiddag.

I sidste uge blev oliepriserne sat i vejret, efter at EU-Kommissionen foreslog en trinvis embargo på russisk olie.

Godkendelsen er nu blevet forsinket grundet anmodninger fra østeuropæiske medlemsstater om undtagelser og lettelser, og forhandlingerne om en sjette sanktionspakke fortsætter.

"Det er tydeligt at EU-medlemmerne kæmper med at nå til enighed, hvilket tyder på, at vi kan komme til at se en yderligere udvanding af den foreslåede pakke," lyder det fra Warren Patterson, der er råvarestrateg hos ING Group i Singapore, til Reuters.

Derudover er den stædige corona-genopblussen i Kina med til at øge volatiliteten, skriver Bloomberg News.

Seneste data viser, at Kinas eksportvækst er på det svageste i næsten to år ifølge Reuters, da landet forlænger sine stramme nedlukninger for at bremse spredningen af coronavirusset.

Von der Leyen: Stop for russisk olie kommer med en pris

Indien går efter at få russisk olie med kæmpe rabat

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også