EnergiWatch

Maersk Drilling: Britisk myndighed ser "rimelig grund" til godkendelse ved rig-salg

Maersk Drilling og Noble har mandag fået nyt fra de britiske konkurrencemyndigheder, der indtil videre ikke har godkendt fusionen mellem de to boreselskaber.

Foto: PR/Maersk Drilling

Maersk Drilling og fusionspartneren Noble har mandag fået nyt fra de britiske konkurrencemyndigheder, Competition and Markets Authority, der indtil videre ikke har godkendt fusionen.

Det oplyser det danske selskab i en fondsbørsmeddelelse.

Konkurrencemyndigheden har i en meddelelse bekendtgjort, at der er rimelig grund til at tro, Maersk Drilling og Nobles forslag om at sælge en række rigge inklusive relateret support og infrastruktur krævet til at drive riggene vil være tilstrækkeligt for at få godkendt fusionen i Storbritannien.

Meddelelsen kommer, efter at de to selskaber den 29. april offentliggjorde, at et frasalg af de fire rigge Noble Hans Deul, Noble Sam Hartley, Noble Sam Turner og Noble Houston samt enten Noble Lloyd Noble eller Maersk Innovator var undervejs.

I mandagens opdatering fremgår det, at der er taget udgangspunkt i frasalget af Noble-riggene.

Der ledes nu efter en potentiel køber af riggene, som derefter skal godkendes af CMA. En eventuel transaktion ventes gennemført i midten af 2022.

Rationalet bag fusionen er fortsat intakt, skriver Maersk Drilling i meddelelsen.

”Partnerne vurderer, at det finansielle og strategiske rationale bag fusionen fortsat er intakt og tiltalende for alle aktionærer uafhængigt af frasalget. Parternes estimerede årlige omkostningssynergimål er ligeledes uændret. Ydermere har parterne ingen hensigt om at ændre det aftalte aktiebytteforhold,” lyder det.

Under den eksisterende aftale vil aktionærer i Maersk Drilling kunne bytte aktier i forholdet 1 til 1,6137 aktier i det nye selskab.

 

Maersk Drillings fusionspartner hæver forventninger

Maersk Drilling: Fortsat usikkerhed om afskedigelser efter fusion

 

Mere fra EnergiWatch

Frankrig nationaliserer EDF

"Vi har brug for fuld kontrol over produktionen og energifremtiden", siger premierminister, der bekræfter plan om at opkøbe den resterende del af det franske energiselskab.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

EnergiWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs