Analytikere ser nyt rekordregnskab for Equinor

Et gunstigt olie- og gasprismiljø kan betyde, at den norske oliekæmpe igen overgår sig selv.
Foto: PR / Equinor / Ole Jørgen Bratland
Foto: PR / Equinor / Ole Jørgen Bratland

Resultaterne for Equinors første kvartal af 2022 kommer til overgå rekordresultaterne fra fjerde kvartal i fjor, når de bliver præsenteret næste onsdag.

Det er vurderingen i de konsensustal, som Equinor selv har indhentet fra 25 analytikere, og som det norske medie E24 beskriver onsdag.

Analytikerne forventer et justeret bruttoresultatet på 17,1 mia. dollar (119 mia. kr.). Til sammenligning stod der 5,47 mia. dollar (38 mia. kr.) på posten efter første kvartal af 2021.

"Det bliver jo helt kanon. Det er ikke så overraskende. De kommer ikke mindst til at få monsterstore pengestrømme," siger John Olaisen, analytiker hos ABG Sundal Collier, til E24.

Han tilføjer med henvisning til, at et andet stort norsk olieselskab, Vår Energi, tidligere i dag løftede sit udbytte med 25 procent, at det bliver spændende at se, hvad Equinor gør på den front.

Som EnergiWatch har beskrevet, fordoblede Vår Energi, Norges aktuelt næststørste olieproducent, både sin top- og bundlinje i løbet af første kvartal.

De 25 analytikere, som Equinor har spurgt, venter, at selskabet ender med 4,86 mia. dollar på bundlinjen.

Vår Energi fordobler resultatet på både top- og bundlinje

Lundin bekræfter storstilet oliefusion og præsterer rekordsalg

Equinor laver oliefund nær Troll-feltet 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også