Ørsted skal tage stilling til russisk gasbetaling inden juni

Ørsted har en aftale om at købe gas fra russiske Gazprom, som Ørsted siger, det ikke kan komme ud af.
Foto: Ørsted / PR
Foto: Ørsted / PR
AF RITZAU

Danske Ørsted har ikke været i dialog med russiske Gazprom, siden selskabet 1. april stillede krav om, at der skulle betales for russisk gas i russiske rubler.

Men holdningen har ikke ændret sig siden, oplyser kommunikationschef i Ørsted, Martin Barlebo, i et skriftligt svar til Ritzau.

- Gazprom har bedt os om inden udgangen af maj at svare på, om vi vil efterleve kravet. Vi har fortsat ingen intention om at betale i rubler, siger han.

Han forklarer desuden, at det danske energiselskab er i tæt dialog med andre energiselskaber samt myndigheder om et fælleseuropæisk svar på det russiske krav.

Ørsted har i øjeblikket en aftale om at købe gas fra Gazprom, som selskabet ikke kan komme ud af.

Under alle omstændigheder bliver aftalen ikke forlænget, når den udløber i 2030. Det oplyste selskabet tidligere i marts.

Aftalen fik særlig stor interesse efter Ruslands invasion af Ukraine, der har ført til sanktioner fra vestlig side.

Flere parter har siden opfordret Ørsted til at komme ud af kontrakten.

Det danske selskab har meddelt, at man vil donere et eventuelt overskud i 2022 efter skat og risikoafdækning fra Gazprom-kontrakten til humanitær hjælp i Ukraine.

Tirsdag har Rusland meddelt både Polen og Bulgarien, at man lukker for gassen til de to lande onsdag.

De to landes gasselskaber, polske PGNiG og bulgarske Bulgargaz, har tirsdag fået besked fra Gazprom om, at der bliver lukket for gassen via rørledningen Yamal.

- 26. april 2022 har Gazprom informeret PGNiG om sin intention om fuldkommen at indstille leverancen i henhold til Yamal-kontrakten 27. april, meddeler det polske selskab.

Det skyldes, at PGNiG ikke vil – lige som Ørsted - betale for gassen i russiske rubler, som Rusland kræver. Det polske selskab mener, at Rusland med sit krav om betaling i rubler bryder den kontrakt, der er indgået.

Regeringerne i både Polen og Bulgarien siger, at de var forberedt på, at der kunne komme et stop i leverancen fra Rusland, og at de har taget deres forholdsregler.

 

Rusland indstiller gasleverancer til Polen og Bulgarien onsdag

Ørsted: Anholt-uheld skyldes ikke systemfejl

Ørsted udnævner Rasmus Keglberg Hærvig til chef for Investor Relations 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Ken Bonefeld Nielsen, sikkerhedsrådgiver, Norlys

Norlys forbereder sig på det næstværste

For abonnenter

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også